Henrettet for drab på kone og stedsønner

Robert Sparks, 45, dræbte sin kone med 18 knivstik i Dallas, Texas

45-årige Robert Sparks. Politifoto
45-årige Robert Sparks. Politifoto

En 45-årig mand, der var dømt til døden for drab på sin kone og to stedsønner, er blevet henrettet i den amerikanske delstat Texas.

Henrettelsen fandt sted i Huntsville-fængslet og skete med en giftindsprøjtning, skriver Associated Press.

I 2007 stak Robert Sparks sin kone, 30-årige Chare Agnew, 18 gange med en kniv, inden han dræbte stedsønnerne, niårige Harold Sublet og tiårige Raekwon Agnew.

Derefter voldtog Sparks sine to steddøtre på 12 og 14 år.

Robert Sparks og hans forsvarere forsøgte til det sidste at appellere henrettelsen med henvisning til, at han var intellektuelt tilbagestående. Det afviste retten.

Der er planlagt yderligere syv henrettelser i Texas i år.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere