Henrettet med gift: Sagde undskyld til offerets familie

Myrdede sin ven helt tilbage i 1994

Politifo af Joshua Bishop.
Politifo af Joshua Bishop.

Den 41-årige Joshua Bishop blev sent torsdag aften (lokal tid) henrettet med en gift-indsprøjtning i et fængsel i staten Georgia i USA.

Manden tævede tilbage i 1994 en mand til døde efter et drikkelag.

I følge nyhedsbureauet AP sagde Joshua Bishop undskyld til den dræbte mands familie umiddelbart før han blev henrettet.

Han takkede også de personer, som alle årene i fængslet har hjulpet og bakket ham op.

Flere af hans støtter overvågede henrettelsen.

Gemte lig bag skraldespande
Tidligere torsdag havde den 41-årige mand besøg af tretten personer, som alle havde tilknytning til ham. Det var familie, venner og advokater.

Joshua Bishop blev kendt skyldig i at have dræbt en ven efter at have drukket voldsomt og taget stoffer. Joshua Bishop forsøgte at tage vennens bilnøgler, fordi han ville besøge en veninde. Da vennen vågnede op og nægtede at udlevere nøglerne blev han myrdet med flere slag i hovedet.

Liget blev efterfølgende skjult mellem nogle skraldespande.

Henrettelsen fandt sted efter at alle appelmuligheder var opbrugt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere