Hentet af FBI i Danmark: Mand anholdt efter 23 år på flugt

55-årige Mark Anthony Smith har været eftersøgt siden 1996, nu har FBI og dansk politi fundet ham i Danmark

Dansk politi har hjulpet FBI med at anholde en mand, der har været på flugt i 23 år. Foto: AP
Dansk politi har hjulpet FBI med at anholde en mand, der har været på flugt i 23 år. Foto: AP

Den amerikanske forbundspoliti var fredag på aktion i København, hvor de hentede den eftersøgte mand Mark Anthony Smith hjem til USA.

Det skriver det amerikanske lokalmedie The Sacramento Bee.

Den 55-årige amerikanske mand er tiltalt for at stå bag to grove seksuelle overgreb på et barn under 14 år. Derudover er han også tiltalt for at have forsøgt at kidnappe et barn under 14 år.

Forbrydelserne blev efter sigende blev begået i maj 1995, men den mistænkte mand nåede at flygte ud af USA, inden han blev retsforfulgt.

Det er uklart, hvor manden har befundet sig i de 23 år, hvor han har været væk, men i juli blev han anholdt i Danmark, hvor han har siddet fængslet indtil nu.

Udleveret til USA
Over for Ekstra Bladet har Rigspolitiet bekræftet, at manden blev anholdt i Danmark.

'Rigspolitiet kan oplyse, at den pågældende person blev pågrebet af dansk politi. Vi har ikke yderligere,' skriver Rigspolitiet i et mailsvar til Ekstra Bladet.

Fredag blev han udleveret til USA, og her blev han anholdt af af FBI og Sacramento Police Department, da han ankom i lufthavnen.

Lige nu sidder han i Sacramento County Jail, men skal i retten tirsdag.

Ekstra Bladet har forsøgt at rette henvendelse til FBI i Sacramento, men tirsdag morgen lykkedes det ikke at få fat i dem, da det er nat i USA i skrivende stund.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere