Her blev nordjyde dræbt i voldsom ulykke

to mistede livet ved voldsom ulykke - en tredje slap med lettere skader

Det var her, at den 61-årige nordjyde omkom under en voldsom ulykke. (Foto: Polizeirevier Börde)
Det var her, at den 61-årige nordjyde omkom under en voldsom ulykke. (Foto: Polizeirevier Börde)

Der er tale om en 61-årig mand fra Nordjylland, der i går under tragiske omstændigheder mistede livet på den tyske racerbane ved Oschersleben.

Anlægget ligger i midttyske Sachsen Anhalt, hvortil den 61-årige var taget til for at træne på sin motorcykel.

Havde været syg

Efter længere tids sygdom var manden blevet rask og var derfor taget til anlægget for at træne.

Det siger Poul Drejer, talsmand for Århus Motor klub, hvor den 61-årige tidligere var medlem til Ekstra Bladet.

Om selve ulykken ved han ikke yderligere end, der har været fremme i pressen.

En talsmand ved Motorsportarena Oschersleben fortæller til Ekstra Bladet, at dødsulykken skete under en træning.

Sænkede hastigheden

Efter de foreløbige oplysninger skete ulykken, da den 61-årige dansker var ved at sænke hastigheden. En motorcyklist, der kørte lige efter danskeren, kunne ikke nå at bremse eller undvige og kørte ind i danskeren. Det var en en 51-årig tysker, der ligeledes døde.

En tredje motorcyklist nåede delvist at undvige og slap fra ulykken med lette skader.

Den 61-årige dansker døde på ulykkestedet.

- Myndighederne har nu overtaget sagen, hvor den efterforskes af politiet, siger Wolf Töhs, talsmand for træningsarrangementet, til Ekstra Bladet.

Ulykken skete i forbindelse med et træningsarrangement, hvor motorsportsinteressede kunne lære tips og tricks af specielt uddannede undervisere i køreteknik.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere