Her blev Pablo mishandlet

Efterlysning gav pote: Tip fra naboer i Aarhus-forstad førte politiet frem til den kidnappede narkohund

Flere tips fra bekymrede naboer i et boligkompleks i Aarhus-forstaden Sabro førte søndag aften politiet til den lejlighed, hvor den kidnappede narkohund Pablo blev holdt fanget.

– Vi kunne høre en hund jamre og pibe. Og vi kunne høre, at der blev talt hårdt til den. Det lød også, som om den blev slået, fortæller en af naboerne Ekstra Bladet.

I følge naboen tog politiet ingen chancer, da de søndag aften rykkede ind i lejligheden på 1. sal. Her blev Pablo fundet låst inde på et værelse.

Det viste sig, at Danmarks mest stjålne hund havde fået en mørkere pelsfarve. På halsens venstre side havde den flere åbne sår efter forsøg på at fjerne den indopererede ID-chip.

To brødre på 17 og 21 år med indvandrerbaggrund og bopæl i Sønderborg blev anholdt og sigtet for tyveri af Pablo.

Den yngste blev løsladt i går, mens den anden i nattens løb blev overført til Syd- og Sønderjyllands Politi, fordi han var eftersøgt i en anden sag.

Narkohunden Pablo er blevet landskendt efter at den af to omgange er blevet bortført. Foto: Privat 112 - 15. maj. 2017 - kl. 20:39 Løsladt efter formodet Pablo-tyveri: Nu er han fængslet for drabsforsøg

Et rend af folk
I lejligheden har der i følge naboerne været et rend af forskellige indvandrertyper, som har gjort de øvrige beboere utrygge og bange.

Politiet i Aarhus oplyste i går, at der muligvis vil blive rejst yderligere sigtelser i sagen.

Naboerne, som i dag er skræmte og rystede over hundemishandlingen i det ellers rolige boligkvarter, lagde mærke til hundelarm fra lejligheden fra midt i sidste uge.

En kæmpe transportkasse, der stadig står trappeafsatsen, vidner om den bortførte hunds skæbne.

Foto: Privat 112 - 15. maj. 2017 - kl. 10:24 Narkohunden Pablo fundet igen: To mænd anholdt

– Vi råbte til dem deroppe, at de skulle dæmpe sig, men de reagerede ikke, fortæller en kvinde fra nabolaget til Ekstra Bladet.

Ubehagelige typer
Hun og de øvrige naboer, som Ekstra Bladet talte med i går, ønsker ikke at blive fotograferet eller citeret ved navn.

– Det er nogle ubehagelige typer, som man absolut føler sig utryg ved. De har lånt lejligheden og opfører sig, som det passer dem.

Den oprindelige lejer, der har mellemøstlige rødder, bor ikke selv på stedet, men har enten udlånt eller udlejet boligen i strid med reglementet.

Ekstra Bladet var i aftes i forbindelse med formanden i den lokale afdeling af boligselskabet Almen-Bo Aarhus. Formanden ønskede ikke at kommentere sagen, som boligselskabet først bliver orienteret om i dag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere