Her bliver berygtede mafiamedlemmer anholdt

334 personer er blevet anholdt mistænkt for at være en del af 'Ndrangheta-mafiaen. Se videoen af anholdelserne nedenfor

Se politiets optagelser her. Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Italiensk politi har udført en storstilet anti-mafiaaktion, hvor intet mindre end 334 personer er blevet anholdt.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Du kan se, hvordan de foregik i videoen over artiklen.

Foto: Ritzau Scanpix 112 - 19. dec. 2019 - kl. 16:13 300 mafiamedlemmer anholdt i Italien

Også i Tyskland, Schweiz og Bulgarien har man foretaget anholdelser.

Det er hovedsageligt medlemmer af den berygtede og fremadstormende 'Ndrangheta-mafia, der er er blevet anholdt.

Her ses medlemmer af den sorte mafiaorganisation Black Axe, mens de udfører et såkaldt juju-ritual i en italiensk kirke. Privatfoto Krimi Sort mafia i Danmark: Broderskab køber kvinder til sex

Mafiaen hører til i Calabria-regionen i det sydlige Italien, og den betegnes som en af de største kriminelle organisationer i hele verden.

Personerne, der er blevet anholdt, er blandt andet blevet sigtet for at udføre henrettelser, hvidvask af penge, svindel og presning.

Semjon Mogilevich anholdes i Moskva i januar 2008 og sigtes for afpresning, svindel og hvidvask. Han kom relativt hurtigt på fri fod. Foto: Telekanal Russia Krimi Mafiabossen med tråde til Jeltsin, Putin og Trump

Prominente navne
Ifølge anklager i sagen, Nicola Gratteri, er der også flere prominente navne blandt de anholdte, blandt andet en tidligere politiker, der var en del af Silvio Berlusconis regering.

- Politikere såvel som advokater, revisorer og offentlige embedsmænd er involveret. Alle folk, som havde et job, og som ikke havde behøvet at være en del af 'Ndrangheta.

- Mafiaen er ikke i sig selv i stand til at udføre avanceret hvidvask. For at gøre det skal de have hjælp fra professionelle, lyder fra anklageren ifølge Reuters.

Mafiaen har placeret sig solidt på La Curva Sud. Med billetter fra Juventus' ledelse. Foto: All Over Sport og Spil Mafiaen spiller sammen med Juventus

Største i mange år
Det er den største anti-mafiaaktion i Italien siden 1984, hvor 450 medlemmer af Costa Nostra-mafiaen i Palermo kom for retten.

Efterforskningen fra de italienske myndigheder har vist, at 'Ndrangheta er blevet samlet af en masse mindre mafia-organisationer, der alle står til ansvar for de samme ledere i Calabria.

'Ndrangheta står samtidig for at omdele den største mængde kokain i og til hele Europa.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere