Her bliver Dan hyldet på sin gamle hjemmebane

37-årige Dan Uzan blev på kynisk vis dræbt, mens han holdt vagt foran Synagogen i Krystalgade. I dag blev han hyldet på sin gamle hjemmebane. Baskethallen i Hørsholm

Se den rørende hyldest af afdøde Dan Uzan

700 mennesker har næppe været mere stille end, da publikum i Hørsholm blev bedt om at holde et minuts stilhed for at hylde Dan Uzan.

De mange mennesker i hallen var samlet for at hylde den 37-årige mand, der tydeligvis har haft en stor stjerne i basketklubben. Adskillige tilskuere var dybt berørte, og det skyldes ifølge bestyrelsesmedlem Peter Dam én ting. Alle elskede Dan.

- Vi er her, fordi vi skal hylde en klubkammerat. Et eller andet sted, så er der mange, der kender Dan. Det er lige præcis derfor, at vi er her i dag. Fordi Dan var bare Dan. Havde du kendt ham i to minutter, så ville du have følt, at du havde en god ven.

- Han var en stor fyr på 205 og 130 kilo, så han var svær at komme uden om. På den gode måde. Så når du gik ind i ham, så følte du, at han var en varm person.

Dan Uzan, 37 blev skudt og dræbt i forbindelse med terrorhandlingen ved den jødiske synagoge i Krystalgade i København. (Privatfoto) 112 - 16. feb. 2015 - kl. 11:53 ’Fuldstændig forfærdelig’ video viser Krystalgade-attentat

Privatfoto Terror - 15. feb. 2015 - kl. 12:53 Venner i chok: Uvirkeligt at Dan skulle dø på den måde

- Åbne arme, rummelighed. Det er sagt mange gange nu, men det er det bedste ord, som du kan beskrive Dan med. Der var altid plads til alle hos Dan, siger Peter Dam til Ekstra Bladet.

Bestyrelsesmedlemmet i Hørsholm 79'ers fik opkaldet om, at det formentlig var Dan, der var blevet dræbt foran synagogen natten til søndag klokken otte næste morgen. Men allerede inden, vidste de fleste, at det formentlig var Dan, der var den dræbte.

- Jeg bliver ringet op klokken 8 og får det at vide. Herefter må jeg foretage tre-fire opkald for at få det bekræftet, og det først efter en time, at vi kan læse, at det er ham. Men vi havde det hele tiden på fornemmelsen, at det var ham, fordi vi ved, at han er frivillig vagt ved synagogen, siger Peter Dam.

Efter de flotte mindeord i hallen, kunne kampen mellem Hørsholm 79'ers og Værløse begynde.

Lige i Dan Uzans ånd.

Dan Uzan stod sammen med to svært bevæbnede betjente - alligevel fik terroristen mulighed for at komme på klos hold. Privatfoto. Klik på 'NÆSTE' for at se video fra weekendens hændelser 112 - 15. feb. 2015 - kl. 16:53 Sådan blev Dan dræbt

1 af 2 700 mennesker var mødt op i Hørsholm Hallen for at se basket og hylde deres tidligere helt Dan Uzan (Foto: Privat)
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere