Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Her bliver der også solgt narko på Facebook

Det er ikke kun i Danmark, at der bliver solgt hård narko på Facebook

Her bliver Ekstra Bladets reporter bedt om at smutte, da Facebook blev afkrævet svar

I onsdags kunne Ekstra Bladet afsløre, at der findes mindst 14 danske grupper på Facebook, hvor der bliver solgt narko, hvor de digitale pushere blandt andet sælger det farlige syntetiske stof MDMA, der slog den blot 19-årige Mille Vuust Pedersen ihjel i sommer.

Men narkohandel på verdens største sociale medie er langt fra kun et dansk problem.

Jagten: De nye pushere - 25. nov. 2015 - kl. 06:00 Afsløring: Kæmpe narkosalg på Facebook

En gennemgang af artikler fra internationale medier, som Ekstra Bladet har foretaget, viser, at der i mindst 15 andre lande verden over også foregår salg af narko på Facebook. Den ulovlige handel i udlandet foregår akkurat som i de danske Facebook-grupper, hvor pushere annoncerer med deres ulovlige varer, hvorefter interesserede narkokøbere henvender sig og aftale tid og sted med pusheren.

Artiklen fortsætter under billedet.

I disse 16 lande, bliver der solgt narko på Facebook (Grafik: Stefan Bernkilde)
I disse 16 lande, bliver der solgt narko på Facebook (Grafik: Stefan Bernkilde)

Nordiske narkogrupper
I maj måned afslørede det svenske medie Expressen eksempelvis en narkogruppe på Facebook med 5000 medlemmer. Efter at have overvåget gruppen i en uge kunne mediet dokumentere salg af hård narko som eksempelvis MDMA, escasty og amfetamin.

’MDMA-Krystaller i 1 gram - 1000kr’, skriver en pusher på svensk i en af Facebook-grupperne eksempelvis.

Også i Norge har medierne dokumenteret ulovlig narkohandel på det sociale medie. Lederen af ungdomssektionen hos politiet i den norske by Bergen, Tone Loftesnes Kornol, mener, at Facebook er et ’naturligt sted for at købe og sælge stoffer’ for de unge mennesker, der indtager narkotika.

112 - 25. nov. 2015 - kl. 18:25 Narko dræbte vores 19-årige datter: Facebook er medskyldige

- Der er en lavere opdagelsesrisiko, og det er lettere at operere i hemmelighed, siger hun til TV2 Norge.

Dermed tegner der sig et tydeligt billede af, at narkohandlen på Facebook er et verdensomspændende problem, som rækker ud over Danmarks grænser.

Artiklen fortsætter under videoen.

Se da TV3 og Ekstra Bladet jagtede Facebook i dokumentaren 'Jagten - De nye pushere' (Video: TV3/EB Dokumentar)

Skandaløst
Den internationale narkohandel på Facebook kræver en fælles europæisk løsning, mener Margrete Auken, der er medlem af EU-parlamentet for SF. På mandag vil hun drøfte problemet med sine kollegaer Bruxelles.

Jagten: De nye pushere - 26. nov. 2015 - kl. 06:00 Pusher taget på fersk gerning: - Undskyld

- Det er fuldstændig skandaløst, at hverken Europol eller Interpol gør noget ved det her. Politiet rundt om i verden burde kunne tage affære. Vi skal tage fat om det her problem bredt, så jeg skal nok tage fat i det her lynhurtigt, siger hun, men fastholder, at Facebook også selv har et kæmpe ansvar.

- Jeg kan slet ikke forstå, at Facebook vil være det her bekendt. Når de ligefrem sidder og glor ind i ulovligheder, så skal de ikke sige, at de ikke har et ansvar, siger Margrete Auken.

Her afslører TV3 og Ekstra Bladet narkosalg på Facebook (Video: TV3/EB Dokumentar)

Jagten: De nye pushere - 26. nov. 2015 - kl. 14:55 Ekspert: Facebook kan nemt lukke narkogrupper

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen