Her bliver kvinde ramt af lynnedslag

Kvinden fik hjertestop ved uheldet, og er nu i kritisk tilstand

En tilfældig tilskuer filmede lynnedslaget på stranden. Se det her. Video: ViralHog

Det kostede en 25-årig brasiliansk kvinde dyrt at tilsidesætte al fornuft og gå en tur i strandkanten under et tordenvejr, beretter det brasilianske medie Globo ifølge Daily Mail.

25-årige Taline Campos gik søndag eftermiddag lokal tid en tur på Praia do Sonho-stranden syd for millionbyen Sao Paulo, da hun blev ramt af et lynnedslag og faldt omkuld.

Uheldet blev filmet af en anden strandgæst der optog uvejret på sin telefon, og som det ses på optagelserne iler øjenvidner den 25-årige kvinde til undsætning efter lynnedslaget.

Ifølge Globo blev hun kørt til behandling på en nærliggende skadestue efter nedslaget. Hun er nu overført til et hospital i byen Guarlhos, hvor hun stadig befinder sig i kritisk tilstand.

Man skal ikke undervurdere et lynnedslags destruktive kraft. Her bliver en telefonpæl smadret til pindebrænde af et lyn under et uvejr i Chicago.

Her slipper fotograf Brian Skinner godt fra at blive ramt af lynet. Efter nedslaget fik han, ifølge eget udsagn, superkræfter.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere