Her endte unges vilde kørsel

Unge stjal en entrepenørmaskine ved en byggeplads og smadrede den ind i en tunnel

Se video her. (Kenneth Meyer)

Fire unge mennesker stjal sent lørdag aften en såkaldt Front Tip Dumper, en entrepenørmaskine, ved en byggeplads ved Mc Donalds, Vallensbæk Strand.

Herefter fortsatte de en tilsyneladende vild kørsel med at brage den ind i en seks meter bred og to en halv meter høj gangbro ved Nøddebostien under Nøddebo Allé i Vallensbæk, hvor køretøjet kilede sig fast.

Københavns Vestegns Politi fik anmeldelsen klokken 23.45 lørdag aften.

- Umiddelbart er den efterladt under broen. De kunne nok ikke komme videre. Så nu får vi dem, der har forstand på det, til at køre den væk.

Det vil jo nok være fornuftigt, siger vagtchef Jeff Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

Foto: Kenneth Meyer

Brandvæsenet er nede for at se om der kan være nedstyrtningsfare ved gangbroen. Umiddelbart skulle der ikke være noget.

Politiet har nu fundet ejeren, der ikke var klar over om køretøjet var stjålet fra ham eller ej, og søndag formiddag kører han ud og ser på det.

Politiet ved endnu ikke, hvem de fire unge er.

 

 

1 af 2 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere