Her er Brittas hovedpine

Britta Nielsen kæmper for at slippe for op til 12 års fængsel

Ved fredagens retsmøde spurgte Nima Nabipour spurgte også flere gange til, om Britta Nielsen forstod, hvad der blev sagt under forløbet. Hun forklarede, at der på intet tidspunkt var en tolk til stede, og at hun havde svært ved at forstå den dialekt, som blev talt.

Britta Nielsen og hendes forsvarer Nima Nabipour kæmper lige nu en juridisk kamp, der i sidste ende kan betyde, at hun kan slippe for op til 4 års fængsel.

Britta har allerede erkendt sig skyldig i store dele af anklagerne, men striden omhandler, hvorvidt Britta fik vejledning nok, da hun nede i Sydafrika underskrev en udleveringsaftale, hvor hun fraskrev sig det såkaldte specialitetsprincip.

Det beskytter hende ellers mod, at modtagerstaten – Danmark – ikke kan rejse tiltale for andet og mere, end afgiverstaten har besluttet at udlevere den mistænkte til strafforfølgning for.

Det har særlig betydning i Brittas sag, da hendes frasigelse af specialitetsprincippet giver anklagemyndigheden mulighed for at gøre brug af den helt særlige paragraf 88 i straffeloven, som giver mulighed for at straffe Britta med op til 12 år fængsel i stedet for otte år.

I aftalen, som Ekstra Bladet er i besiddelse, står der sort på hvidt, at Britta er indforstået med, at når hun frasiger sig specialitetsprincippet, så de danske myndigheder anklage hende for, hvad de nu ønsker:

– I Britta Nielsens tilfælde er der tilsyneladende ikke aftalt eller truffet afgørelse om begrænsninger i forhold til, hvad der kan rejses tiltale for, siger professor i strafferet Jørn Vestergaard.  

-  Det stiller hende jo ret dårligt, og hendes forsvarer (Nima Nabipour, red.) mener, at han kunne have skaffet hende en bedre aftale, siger han.

Se uddrag af aftalen herunder:

 

Britta Nielsen og hendes forsvarer, Nima Nabipour, mener, at der skete flere fejl, da Britta underskrev.

Blandt andet fortalte Britta i retten, at hun ikke fik fortalt, hvad specialitetsprincippet, hvilket dog står i aftalen – og at hun igen og igen forsøgte at få vejledning fra Nima Nabipour.

– Jeg har spurgt hver eneste dag, om jeg kunne få lov at komme i kontakt med min danske advokat. Der får jeg det svar: Det er der ikke tid til, sagde Britta i retten i går.

§ 88 i Straffeloven

Betyder at en tiltalt kan få halvdelen af den højeste straf vedkommende dømmes for oveni. Det vil sige i princippet sige, at hvis Britta Nielsen bliver dømt skyldig i groft bedrageri og får 8 års fængsel, så kan hun efter paragraf 88 få yderligere 4 år oveni.

Ordlyden af paragraf 88:

'Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse. Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.'

Ved fredagens retsmøde spurgte Nima Nabipour spurgte også flere gange til, om Britta Nielsen forstod, hvad der blev sagt under forløbet. Hun forklarede, at der på intet tidspunkt var en tolk til stede, og at hun havde svært ved at forstå den dialekt, som blandt andet Interpol-officer van der Heever, der anholdte hende,  taler:

– Jeg har lidt kendskab til skoleengelsk, men det, de taler, er med hollandsk dialekt, så jeg kan slet ikke nå at følge med i, hvad de siger, siger hun.

Britta har dog underskrevet flere retsdokumenter i Sydafrika om, at hun forstår engelsk:

 

Anklagemyndigheden mener ikke, at der er hold i Britta Nielsens påstande om, at hun ikke forstod, hvad der blev forklaret i forbindelse med udleveringsaftalen.

I retten kom det i en redegørelse fra Bagmandspolitiet frem, at den danske efterforsker Gert Engelsholm fra Bagmandspolitiet, der var til stede under anholdelsen af Britta Nielsen, kunne træde til, hvis der opstod eventuelle sproglige vanskeligheder. Det blev dog ikke nødvendigt, da Britta ifølge Bagmandspolitiet talte og forstod engelsk uden problemer.

Næste retsmøde i sagen er 10. februar 2020. Det forventes, at der falder dom 18. februar 2020 klokken 16. Til den tid vil dommer Vivi Sønderskov Møller skulle tage stille om paragraf 88 skal tages i brug:

– Retten skal så tage stilling til, om det er en tilsidesættelse af reglerne om forsvarerbistand, at han (Nima Nabipour, red.) blev holdt udenfor. I den forbindelse får det særlig betydning, om der er begået fejl, der indebærer, at anklagemyndigheden er afskåret fra at få bragt paragraf 88 i anvendelse. Om det er tilfældet, kender jeg ikke sagens enkeltheder godt nok til at have nogen mening om, siger Jørn Vestergaard.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere