Her er det: Verdens dummeste røveri

En bande forsøgte at røve en butik, der sælger e-cigaretter. De var dog rigtig dårlige til det

Seks røvere går ind i en butik ... Foto: Overvågningsvideo
Seks røvere går ind i en butik ... Foto: Overvågningsvideo

Mest af alt virker det som en umådelig dårlig vittighed, som din onkel forsøger at snøvle frem i en ti-hestes brandert til den årlige påskefrokost.

Men den er god nok.

Ifølge BBC gik seks mænd ind i Didier's shop, der sælger e-cigaretter, tæt på byen Charleroi syd for Bruxelles i Belgien.

Her forlangte de at få udbetalt hele kassebeholdningen, men ejeren af shoppen var snu. Han bad nemlig drengebanden at komme tilbage senere på dagen, da han ville have langt flere penge til dem der.

- De skubbede lidt, fortæller Didier selv til BBC og fortsætter:

- Jeg gav dem ingenting, men jeg sagde, at hvis de kom tilbage senere, så havde jeg 3000 euro (22.380 kroner).

Se også: Efter røveri: Postede billeder af sig selv med bunker af penge

Kom tilbage
Gruppen hoppede på Didiers smarte bluff og klokken 17.30 troppede de op igen. En time før butikkens lukketid. Her fortalte Didier, at de lige skulle vente en time mere med deres røveri.

Da klokken så endelig slog 18.30, var seks-mands-gruppen klar til den helt store jackpot.

Men til deres store bedrøvelse blev kontanterne vekslet med en anholdelse fra politiet, som Didier havde tilkaldt.

Alle seks mænd blev anholdt.

- Det er som en komedie. De bliver kaldt de værste røvere i Belgien, siger Didier.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere