Her er dommen over omstridt DF-annonce

15 nye danske statsborgere vundet over Dansk Folkeparti i sag om æreskrænkelse

Her kan du se, hvad advokat Paul Hauch Fenger efterfølgende sagde om dommen

Fredag eftermiddag er der blevet afsagt dom i Københavns Byret i sagen mod Dansk Folkeparti, som i 2013 indrykkede en annonce, der fik 15 nye danske statsborgere til at anmelde partiet til politiet for æreskrænkelse.

Dansk Folkeparti er blevet kendt skyldige i sagen, og de skal betale 10.000 kroner i erstatning til hver af de 15 sagsøgere. Ud over erstatningen skal partiet betale 10 dagbøder á 1000 kroner.

I forbindelse med domsafsigelsen blev der jublet og uddelt high-fives mellem de de 15 sagsøgere, der nu har vundet sagen mod Dansk Folkeparti.

- Jeg mener det er en sejr for ytringsfriheden, fordi vi ikke kan have, at ytringsfrihedens DNA bliver smudset til af denne slags ytringer, siger advokat Poul Hauch Fenger til Ekstra Bladets reporter på stedet.

- Det er dejligt, at vi har sådan et godt retssystem, der kan sikre retfærdigheden i sådan en sag, siger en af sagsøgerne til Ekstra Bladet.

Dansk Folkeparti har efter domsafsigelsen anket dommen til landsretten, fortæller Søren Espersen fra Dansk Folkeparti.

Han fastholder samtidig partiets ret til at lave lignende annoncer, hvorfor han er overbevist om, at landsretten vil omstøde dommen.

I annoncen listede Dansk Folkeparti navnene på knap 700 personer, som netop havde fået deres danske statsborgerskab. Listen blev præsenteret med overskriften 'Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed. Nu bliver han dansker...'

Den omstridte annonce
Den omstridte annonce
 

Se også: Annonce-striden: DF fortryder ordlyd

Dansk Folkeparti indrykkede annoncen, fordi der netop var blevet givet dansk statsborgerskab til næsten 700 personer, hvoriblandt der, ifølge Politiets Efterretningstjeneste, var én person, der havde udvist 'bekymrende' og 'mistænkelig' adfærd.

Advokat Poul Hauch Fenger, der repræsenterer de 15 personer, der har anmeldt Dansk Folkeparti til politiet, fortalte før dommen, at han mente, at en sejr til hans klienter vil være en sejr for udtryngsfriheden.

- Jeg mener, man skal værne om ytringsfriheden og den respekt og de rettigheder, der følger af den. Ytringsfrihedens DNA bliver inficeret og udvandet, hvis det bliver tilladt i et samfund at kalde hinanden for terrorister, hvilket man gør, når man siger, at nogen er til fare for statens sikkerhed, forklarede han til Ekstra Bladet.

Se også: 16 nye danskere sagsøger Dansk Folkeparti for annonce

Her kan du se Dansk Folkepartis Søren Espersens vurdering af dommen

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen