Her er Hells Angels blevet forbudt

En domstol har i dag afgjort, at den verdensomspændende rockerklub Hells Angels skal forbydes på hollandsk jord

Hells Angels i Holland. Foto: Ritzau Scanpix.
Hells Angels i Holland. Foto: Ritzau Scanpix.

Står det til myndighederne, er Hells Angels i Holland nu en saga blot.

I dag besluttede retten i Midden-Nederland, Utrecht, at forbyde rockerklubben på hollandsk jord.

Det sker efter en civil retssag mellem anklagemyndigheden og Hells Angels.

Anklagemyndigheden havde anmodet om forbud og opløsning af den hollandske del af motorcykelklubben og deri indgik spørgsmålet om, Hells Angels kunne betragtes som en regulær forening.

Retten finder, at det er tilfældet, står der i en pressemeddelelse fra Rechtbank Midden-Nederland.

- Der er såkaldte 'Worldrules' og 'World Meetings'. Worldmeetings kontrollerer hvad der sker i Hells Angels og deres chapters. På denne måde kan alle beslutninger truffet på et lavere niveau vendes på verdensmøderne. Overtrædelser af reglerne kan føre til bøde eller bortvisning. Regler eller ændringer i gældende regler kan indgives på regionalt, nationalt og globalt plan. Organisationen fremkommer under navnet Hells Angels i kombination med et geografisk navn, uddybes det i pressemeddelelsen.

Retten mener, at Hells Angels er en trussel mod den offentlige orden og er en klub, hvor en kultur af lovløshed hersker.

Hells Angels i Holland. Foto: Ritzau Scanpix.
Hells Angels i Holland. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Rettens pressedommer Hans Zuurmond siger:

- Hells Angels er en global organisation, hvor vold er så almindelig, at den i følge retten bør forbydes. Det drejer sig ikke om vold fra en eller to medlemmer af denne forening, men om vold i selve foreningen. Det fremgår af det faktum, at der gives en belønning, hvis du slår nogen for foreningen. Du kan gøre dig fortjent til et mærke, fordi du har slået nogen eller endnu værre, har begået drab.

Mest magtfulde klub

I rettens pressemeddelelse står der, at Hells Angels profilerer sig som den største og mest magtfulde motorcykelklub, som mener at andre klubber skal høre efter dem, hvilket har resulteret i langvarige konflikter.

Også den internationale del af Hells Angels må i følge rettens kendelse heller ikke være aktiv i Holland.

Almindelige borgere

Hells Angels advokat Geert-Jan Knoops siger, at man meget muligt vil anke afgørelsen.

Under retssagen udtalte han i følge det hollandske medie ADNL blandt andet, at flertallet af Hells Angels-medlemmerne er 'almindelige borgere med fast job, som er i klubhuset en gang om ugen og deltager i køreture nogle gange om året'.

Se også: Satudarah forbudt i hjemlandet

Hollandsk ankemyndighed slår fast, at Bandidos nu er forbudt. Foto: Privatfoto Krimi Her bliver Bandidos forbudt - men så ikke alligevel

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere