Her er politiets teori om skud i boligområde

Tirsdag eftermiddag blev der affyret flere skud i Brønshøj. Politiet mener, at skyderiet har forbindelse til et skyderi mod Tagensbo Skole i nat

Politiet er massivt til stede på Gadelandet i Brønshøj. Foto: Kenneth Meyer
Politiet er massivt til stede på Gadelandet i Brønshøj. Foto: Kenneth Meyer

Politiet er lige nu massivt til stedet i boligområdet Gadelandet i Brønshøj, hvor der i eftermiddag blev affyret flere skud.

Ingen personer er såret, men en bil er blevet ramt af to skud.

Se også: Politiet massivt til stede - Flere skud affyret i boligområde

Det oplyser vicepolitiinspektør Torben Svarrer fra Københavns Politis afdeling for organiseret kriminalitet.

- Vi har fundet to patronhylstre derude, men vi ved, at der er affyret flere skud over en længere strækning. Ifølge vidneforklaringer kommer en knallert kørende med to personer på. De skyder mod en gruppe mennesker, der står udenfor, siger han til Ekstra Bladet.

Målet for skuddene var muligvis nogle personer, der opholdt sig ved en kommunal klub. Klubben har dog som sådan intet med opgøret at gøre, understreger Torben Svarrer.

Bilen som blev ramt af skud, bliver kørt væk fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer
Bilen som blev ramt af skud, bliver kørt væk fra gerningsstedet. Foto: Kenneth Meyer

Skudhuller i vinduerne på Tagensbo Skole. Foto: Kenneth Meyer 112 - 13. jun. 2017 - kl. 13:04 Skoleleder raser efter skudsalve mod skole

Politiet arbejder lige nu ud fra en teori, om at eftermiddagens skyderi skulle have forbindelser til et andet skyderi i nat.

Her fik politiet en række anmeldelser om, at der at der blev skudt - formentlig med et eller flere automatvåben i området omkring Tagensbo Skole på Magistervej. Efterfølgende fandt politiet flere patronhylstre i området.

- Episoden i Gadelandet kan være tilbagebetaling for det, der skete i morges. Det er i hvert fald den teori, som vi foreløbigt arbejder ud fra siger Torben Svarrer og fortsætter:

- Der er tale om nogle grupperinger, som har haft et opgør. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt komme med baggrunden for opgøret, fortæller han.

Se også: Politiet: Flere skud ved skole i nat

Vidner har skrevet til Ekstra Bladet, at man i boligområdet Gadelandet hørte mellem syv og 10 skud.

- Hvor mange der præcist er blevet affyret i eftermiddag ved vi ikke præcist, men der er affyret mere end to, siger Svarrer.

Københavns Politi vil gerne høre fra alle, der har set personerne skyde både i nat og i eftermiddags. Eller som har oplysninger i sagen.

Københavns Politi på 1-1-4.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere