Her er Sandbergs nye rolle i underverdenen

Forfremmet i Bandidos: Skal være forbindelsesled mellem Holland og Europa-ledelsen

Brian Sandberg med det nye Nomad-mærke. Privatfoto
Brian Sandberg med det nye Nomad-mærke. Privatfoto

Efter en tumultarisk karriere i rockerverdenen er Brian Sandberg nu trådt endnu et trin op i hierarkiet hos Bandidos.

Sandberg er blevet udpeget til såkaldt Nomad i Bandidos og skal være en slags forbindelsesofficer mellem rockerklubbens afdelinger i Holland og Europa-ledelsen i Danmark.

På Facebook poserer rockeren stolt med sit nye Nomad-mærke på Bandidos-vesten.

I det seneste års tid har Sandberg flere gange besøgt rockerafdelinger i blandt Holland og Tyskland for at styrke alliancen mellem de europæiske afdelinger og den danske gren af Bandidos.

Brian Sandberg bekræfter over for Ekstra Bladet, at han fremover vil få en mere fremtrædende rolle i Bandidos' europæiske aktiviteter, men har derudover ikke nogen kommentarer ud over, hvad han har skrevet på Facebook.

Efter første debatrunde stod unge VU-kvinder i kø for at få taget ebillede sammen med den tidligere forbryder. Samfund - 17. dec. 2014 - kl. 04:52 Brian Sandberg til ungdomspolitikere: Vi er eliten

Bandidos er ifølge klubbens egen hjemmeside repræsenteret i 26 lande på verdensplan, heriblandt USA, hvor klubben blev stiftet tilbage i 1966, og mere eksotiske egne som Thailand, Malaysia og Costa Rica.

Efter en længere karriere i Hells Angels blev Sandberg i august 2012 smidt ud af rockergruppen i såkaldt 'left', hvilket betød, at der ikke var ondt blod mellem ham og hans tidligere brødre. Senere samme år brød han en af de vigtigste regler i rockermiljøet, da han skiftede til ærkerivalerne i Bandidos.

Se også: Sandberg: Nu er jeg i Bandidos

Se også: Iskold rocker: Brugte søn som undskyldning

Sandbergs rygmærke-skifte fik dog ikke alvorlige konsekvenser, selv om der var et midlertidigt nedbrud i forhandlingerne mellem de to rockergrupper.

Sandberg, der er dømt for blandt andet narkohandel og vold, blev et navn i medierne, da han i 2008 blev kendt som finanssvindleren Stein Baggers bodyguard.

Se også: SKAT-medarbejder til Sandberg: Jeg har mere magt end dig

Harrie Ramakers og Brian Sandberg sammen, da Bandidos åbnede deres første hollandske afdeling. Krimi Sandbergs rockerven tiltalt for våben

Ud over karrieren i Bandidos har kendis-rockeren for tiden gang i andre projekter. Sammen med reality-stjernen Michael Monetz sælger han for eksempel solbriller.

Se også: Monetz: Ja, jeg tager stoffer

Sandberg lader sig også følge af et tv-hold, der skal lave en serie programmer om Sandbergs tilværelse. Sammen med tv-holdet har Sandberg blandt andet været i Marbella på den spanske solkyst, der er kendt som lidt af et paradis for gangstere, fordi byen har en strategisk placering tæt på Marokko, der er den suverænt største leverandør af hash til det europæiske marked.

Opdatering: Ekstra Bladet har fået en henvendelse fra Michael Monetz, som understreger, at han udelukkende har designet et parti solbriller for Brian Sandberg, men at de i øvrigt ikke har et firma sammen.

1 af 2 Brian Sandberg har tidligere været engageret i det hollandske rockermiljø. Her er han i Sittard, hvor Bandidos i foråret 2014 åbnede en ny afdeling. Foto: Ekstra Bladet
2 af 2 Brian Sandberg med det nye Nomad-mærke. Privatfoto
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere