Her flygter næsten nøgen morder: Stak turist ihjel i London

49-årig franskmand blev uskyldigt offer for knivgalning

Politiet i London har frigivet disse optagelser af den flygtende morder.

London er spækket med overvågningskameraer, og derfor kunne politiet følge en næsten nøgen morder under flugten gennem byens gader med en stor kniv i hånden kort efter, at han havde dolket en tilfældig 49-årig fransk turist.

Nicholas Foy, 39, havde taget kokain og drukket alkohol, da han umotiveret stak Laurent Volpe, 49, der var på ferie i London, med et enkelt knivstik i maven.

Turisten blev kørt på hospitalet i kritisk tilstand, og han døde tre dage senere den 14. august sidste år.

artiklen fortsætter under billedet

Nicholas Foy, 39, er idømt livsvarigt fængsel for drabet på en fransk turist i London. Politifoto
Nicholas Foy, 39, er idømt livsvarigt fængsel for drabet på en fransk turist i London. Politifoto
 

Torsdag blev Nicholas Foy idømt fængsel på livstid for drabet. Han skal afsone mindst 17 år, før han kan søge om prøveløsladelse, bestemte retten i the Old Bailey, som i mandags fandt den 39-årige skyldig i drabet.

Nicholas Foy blev anholdt kort efter knivstikkeriet, da han truede tre personer med sin store kniv. Han var nøgen bortset fra et par boxershorts. Han angreb en politimand under anholdelsen, som 'skød' ham med sin strømpistol.

Stak sig selv i foden
Han blev kørt på hospitalet, fordi han havde stukket sig selv i den ene fod og her angreb han endnu en politibetjent. Samme dag som hans franske offer døde, blev Nicholas Foy udskrevet fra hospitalet og sigtet for drabet.

Knivstikkeriet skete cirka kl. 18.55 den 11. august på Well Hall Parade i Eltham.

Kriminalinspektør John Marriott fra drabsafdelingen siger i en pressemeddelse:

- Det var et helt uprovokeret angreb på en uskyldig mand, der var på ferie i London. Selv om Foy erkendte, at han havde taget stoffer i timerne op til drabet, er der ingen undskyldninger for hans handlinger den aften. I dag begynder han på en langvarig straf for et meningsløst drab.

Laurent Volpe, 49, var på ferie i London, da han blev dræbt af en kokain-påvirket galning kun iført boxershorts. Politifoto.
Laurent Volpe, 49, var på ferie i London, da han blev dræbt af en kokain-påvirket galning kun iført boxershorts. Politifoto.
 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere