Her nødlander teenager fly foran tusindvis af bilister

Teenagere fik motorproblemer: 18-årig pilot får ros for at bringe fly ned ved trafikeret hovedvej

(Foto: Arild Magnussen)
(Foto: Arild Magnussen)

Er du piloten eller passageren på flyet eller har du oplysninger om dem, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

En 18-årig mand imponerede flere flyvekyndige, da han torsdag morgen foretog en uortodoks nødlanding af et Cessna-fly for øjnene af bilister på en trafikeret hovedvej i Norge.

Da der opstod motorproblemer holdt den unge mand, som havde en jævnaldrende passager med på det lille fly, hovedet koldt og fandt et sted uden biler at nødlande.

- Flyet har haft motorproblemer, og piloten har foretaget en kontrolleret nødlanding. Ingen er kommet til skade ved begivenheden, siger operationsleder ved Romerike Politi Øyvind Strømsborg til VG.

Artiklen fortsætter under billedet...

Flyet kredsede rundt, før det efter nogle forsøg nåede landjorden. (Foto: Arild Magnussen)
Flyet kredsede rundt, før det efter nogle forsøg nåede landjorden. (Foto: Arild Magnussen)

Normalt er vejen, hvor flyet blev bragt ned også fyldt med biler, men store regnmængder i området i Lørenskog i går har lukket flere veje, hvorfor Sykehusveien var fri for køretøjer.

- Piloten er en mand på 18 år. Han var meget dygtig og forblev rolig. Flere flykyndige på stedet roser ham for den måde, han håndterede situationen på, siger indsatsleder ved Romerike Politi til NTB.

Tusindvis af bilister var vidner til nødlandingen - også en cyklist, som nåede at få kameraet frem i tide:

- Jeg var ude at cykle for at se på oversvømmelserne og så et fly, der kredsede rundt. Det så ud som om det forsøgte at lande flere gange. Først i tredje forsøg lykkedes det, siger Arild Magnussen til VG.

Artiklen fortsætter under billedet...

Havarikommissionen har undersøgt flyet. (Foto: Arild Magnussen)
Havarikommissionen har undersøgt flyet. (Foto: Arild Magnussen)

- Jeg er ingen ekspert i flymotorer, men det lød ikke rigtigt, da flyet var i luften. Det lød som motorproblemer, siger Magnussen, som mener, at nødlandingen virkede yderst kontrolleret.

- Det var helt unge mænd, og det var tydeligt, de kunne flyve.

Havarikommissionen har undersøgt flyet på stedet, før det fik lov til at lette igen. Flyveklubben, som ejer flyet, fortæller til VG, at flyet nu undergår en teknisk undersøgelse. 

Flyet blev ramt af motorproblemer, og en kun 18-årig mand måtte nødlande det. (Foto: Arild Magnussen)
Flyet blev ramt af motorproblemer, og en kun 18-årig mand måtte nødlande det. (Foto: Arild Magnussen)
 

Er du piloten eller passageren på flyet eller har du oplysninger om dem, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

1 af 4 Flyet kredsede rundt, før det efter nogle forsøg nåede landjorden. (Foto: Arild Magnussen)
2 af 4 Havarikommissionen har undersøgt flyet. (Foto: Arild Magnussen)
3 af 4 Flyet blev ramt af motorproblemer, og en kun 18-årig mand måtte nødlande det. (Foto: Arild Magnussen)
4 af 4 (Foto: Arild Magnussen)