Her overmander politiet formodet bankrøver

Røveri mod Danske Bank: Adskillige betjente om anholdelse ved Nyhavn i København

En formodet gerningsmand overmandes ved kanalrundfarts-stoppet ved Nyhavn. (Læserfoto)
En formodet gerningsmand overmandes ved kanalrundfarts-stoppet ved Nyhavn. (Læserfoto)

En mand, der formodes at være involveret i et røveri i Danske Bank på Vesterbro kl. 12.35, er for kort tid siden blevet overmandet af adskillige betjente ved Nyhavn i Københavns Indre By.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi har haft en overfaldsalarm i en bank på Vesterbrogade, og det er den formodede gerningsmand, vi har anholdt ved Nyhavn, siger vagtchefen og tilføjer:

- Det er den korte  version, og jeg har ikke andet lige nu.

Manden blev anholdt af en gruppe på mindst syv betjente ved en af de både, der bruges til kanalrundfart i de københavnske kanaler.

Det er uvist, om han var på vej om bord på en af de populære turistbåde, eller hvorfor han ellers opholdt sig omkring Nyhavn.