Hjælp politiet: Kender du denne mand?

Københavns Politi fandt for 14 dage siden en død mand, der havde fået ildebefindende under løbetur. Nu beder de offentligheden om hjælp til at identificere ham

Kender du denne mand? (Foto: Københavns Politi)
Kender du denne mand? (Foto: Københavns Politi)

For præcis 14 dage siden omkom en mand under en løbetur på Østerbro, København, da han fik et ildebefindende.

Københavns Politi er indtil videre ikke lykkedes med at identificere den afdøde, hvorfor de beder offentligheden om hjælp.

Den afdøde, som vurderes til at være mellem 55 og 65 år, blev fundet død ud for Fridtjof Nansens Plads 2, 2100 København Ø klokken 08.30 den 9. maj.

Ydermere har politiet udsendt følgende signalement:

'Mand, hudfarve: hvid, 55-65 år, 175-185 cm høj, kraftig af bygning, sort kort hår, korte sorte skægstubbe, blå øjne, særlige kendetegn: mangler halvdelen af sin venstre hånds ringfinger'.

'Han var iført løbetøj: Rød Goretex løbejakke (Frestyle Sport), blå løbetrøje (Newline), Sorte lange løbetights (Nike) og et par korte blå løbetights (Ozone), Blå løbesko str. 44 (New Balance), sort hue. Medbragte to nøgler i nøglering'.

Politiet ved ikke, om den afdøde mand kunne dansk.

Hvis du ved noget om sagen eller kender afdøde, bedes du kontakte Københavns Politi på telefon 114 eller Sagsefterforskningssektionen, Station Bellahøj på telefon 9350 0044

1 af 2 (Foto: Københavns Politi)
2 af 2 Kender du denne mand? (Foto: Københavns Politi)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere