Hjælpelinje kimet ned af mænd

Spillemyndighedens hjælpelinje har været i gang i et år. Mange beretter om spildebut, før de er fyldt 18 år

Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet har været i gang i et år. Mange af personerne, der har ringet ind, har haft deres spildebut før de er fyldt 25 år. Foto: Vincent Yu/Ritzau Scanpix
Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet har været i gang i et år. Mange af personerne, der har ringet ind, har haft deres spildebut før de er fyldt 25 år. Foto: Vincent Yu/Ritzau Scanpix

Langt størstedelen af opkaldene til Spillemyndighedens hjælpelinje StopSpillet kommer fra mænd, og en stor del af spillerne havde deres spildebut, inden de var fyldt 25 år.

Hjælpelinjen har nu været i gang i et år, og ud af de i alt 722 opkald, som var flere end forventet, stod mænd for 87 procent af dem.

Det viser en pressemeddelelse fra Spillemyndigheden.

Når man ringer ind, bliver spilleren også spurgt om, hvilken alder de begyndte at spille i. Her ligger langt de fleste i den unge aldersgruppe altså under 25 år.

Ud af 326 spillere har 274 af dem haft deres debut, før de fyldte 25 år. En stor del af dem er helt unge mænd under 18 år.

De fleste af opkaldene kommer fra spillerne selv, der enten erkender et spilproblem eller er i tvivl.

- Vi kan se, at størstedelen af de spillere, der ringer ind, er i kategorien problemspillere og spilafhængige. Det vil sige, at vi får fat i dem, der har brug for os og kan hjælpe mange, der er endt i en ulykkelig situation på grund af pengespil, eller måske kan afværge, at det går galt, siger direktør i Spillemyndigheden Birgitte Sand i meddelelsen.

De spillere, der har ringet ind til den uvildige hjælpelinje, har samtidig størst problemer med onlinespil. Her er det omkring to tredjedele, der identificerer onlinespil som deres såkaldte problemspil.

Det er ikke kun spillere, der har ringet ind. Ud af de 722 opkald stod pårørende for knap 40 procent af opkaldene.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere