Hjemløse rulles af romaer

Michael træt at romaer, der går i hans lommer. Gadearbejder fortæller om desperate folk

Hjemløse Michael føler sig genereret af nogle af de mange romaer i København. Foto: Jakob Jørgensen
Hjemløse Michael føler sig genereret af nogle af de mange romaer i København. Foto: Jakob Jørgensen

Som om livet på gaden ikke var hårdt nok i forvejen, så har danske hjemløse fået en ny udfordring at tumle med.

Nogle af de romaer, som kommer til landet i de varmere måneder for at samle flasker, tigge eller begå kriminalitet, har nemlig udset sig de danske hjemløse som lette ofre.

Det fortæller Michael, der bor på Rådhuspladsen sammen med sin hund Sofus. Han ligger halvt udstrakt i sin sovepose og fortæller om sit barske liv på gaden.

– De går i mine lommer og prøver at tage mine ting. Så jeg bryder mig ikke om romaer, fortæller han.

Michael har været i medierne de seneste dage, fordi den rist, der holdt ham varm igennem den lange vinter, nu er blevet beskyttet med en 'roma-rist', fordi hjørnekiosken 7-Eleven havde fået nok af de ubudne gæster.

Michael og hunden Sofus bor på gaden. Foto: Jakob Jørgensen
Michael og hunden Sofus bor på gaden. Foto: Jakob Jørgensen
 

Risten ser dog ikke ud til at virke helt efter hensigten. Mens Ekstra Bladet taler med Michael, nyder en enkelt roma godt af varmen.

I samme øjeblik kommer en roma-kvinde hen til Michael og giver ham en højtaler, hvorfra musikken flyder lystigt. Ikke alle romaer er lige slemme, forklarer Michael om sin 'veninde'.

– Men jeg har skræmt de fleste romaer væk herfra, så jeg kan få lov at være i fred. Det sætter butiksejerne også pris på. De er gode ved mig, siger Michael.

– Jeg har faktisk banket fire af dem, praler han – ikke uden glimt i øjet.

Se også: Lykkelandet: Tiggere sender 90 millioner kr til Rumænien

De er desperate
Det hårde miljø tærer på Michaels kræfter. Han har fået nok af livet på de københavnske gader, som han har levet det siden september.

– Vil du ikke nok skrive i avisen, at jeg meget gerne vil have et sted at bo, siger han, inden vi går op på redaktionen for at opklare, om Michaels hårde ord om romaerne holder stik. Og det gør de, bekræfter Steen Rosenquist, formand for foreningen Månestrålerne, som kæmper for bedre vilkår for især ældre hjemløse og socialt udsatte.

– Folk bliver rullet derude, ja, siger han, og forklarer:

– De bliver desperate. Og gør ting, der ikke er i orden. Det gør vi også selv.

– Hvordan har de mange udlændinge, som lever på gaden, påvirket miljøet?

– For det første er der nogen herberger, som giver plads til udlændinge. Det er jo ikke derfor, der er lavet herberger. Så der er nogle hjemløse, der føler sig presset ud og bliver sure og gale på dem. Hvis man så hører, at man bliver bestjålet, bliver det endnu værre, siger Steen Rosenquist.

Han har selv levet på gaden i 15 år. Livet som narkoman varede 25 år. I en alder af 63 år er tilværelsen nu så lys, at han stiller op til kommunalvalget i Glostrup for Enhedslisten til efteråret.

Han understreger, at ikke alle romaer er lige slemme. Steen Rosenquist kender både de 'gode og dårlige'.

Transitlejre
Om den nye romalov, der gør det nemmere for politiet har smide overnattende folk væk, siger han:

– Hvad i alverden skal det hjælpe at dele bøder ud. De har jo ingen penge. Så skal de bare lave endnu mere kriminalitet. Det er den forkerte vej.

– Det her er EU's skyld. De må løse det her. Ind til det sker, så må vi herhjemme lave nogle transitlejr, hvor de kan sove i de tre måneder, de må være her. Det skal ikke være luksuriøst, så det bliver attraktivt, men det skal være bedre end at sove på gaderne, siger Steen Rosenquist.

Kom med på roma-razzia med politiet her.

Ny lov gør det nemmere for politiet at bortvise romaer, der overnatter i det fri. Foto: Stine Tidsvilde Krimi Roma-alarm: Rekord i anmeldelser

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere