Hjemmerøvere trængte ind hos 86-årig kvinde og stjal hendes smykker

21-årig er fængslet, mens politiet leder efter to medgerningsmænd

Politiet er kommet nærmere en opklaring af et groft hjemmerøveri i Rødovre, hvor tre mænd den 8. januar trængte ind til en 86-årig kvinde og røvede hendes smykker.

I dag blev en 21-årig hollandsk statsborger varetægtsfængslet for syv dage ved retten i Glostrup, sigtet for hjemmerøveriet. Han nægter sig skyldig.

Politiet leder efter to uidentificerede medgerningsmænd, og derfor blev grundlovsforhøret holdt for lukkede døre.

Den 21-årige sigtes for sammen med de to ukendte gerningsmænd, at være trængt ind i kvindens hjem, hvor mændene tvang hende til at blive siddende på en stol i køkkenet. To af røverne ledte lejligheden igennem og stjal kvindens smykker.

Smykkernes værdi er endnu ikke gjort op. Hjemmerøveriet skete i en stuelejlighed på Maglekær i Rødovre kort før klokken 16.27.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere