Hjernedød efter testmedicin: Der findes ingen kur

Et medicinsk testforsøg har sendt seks personer på hospitalet i Frankrig. En er erklæret hjernedød. Ifølge lægerne er der ingen kur mod symptomerne

(Foto: Google Street View)
(Foto: Google Street View)

Et klinisk forsøg med smertestillende medicin er gået helt galt i Frankrig.

Én person er erklæret hjernedød og fem andre indlagt, oplyser den franske sundhedsminister Marisol Touraine ifølge AFP.

I alt deltog 90 personer i forsøget, skriver CNN og foruden den person, der allerede er blevet erklæret hjernedød, kan der ifølge den franske chef-neurolog ved hospitalet i Rennes, professor Gilles Edanm, ligeledes være sket uoprettelig skade på tre af de øvrige indlagtes hjerner.

Se også: Forsøg gik galt: Mand erklæret hjernedød

Professoren indrømmer ifølge britiske Mirror, at der ikke er nogen kendt behandling mod det eksperimentelle medikament, man testede på hospitalet og derfor må de ramte formentlig indstille sig på, at være ramt resten af livet.

Sunde inden test
De seks patienter var ifølge de franske myndigheder ved godt helbred, inden de tog medicinen.

Ulykken fandt ifølge AFP sted i den indledende fase af det kliniske forsøg, som blandt andet skulle vurdere sikkerheden af brugen.

Efter ulykken hastede den franske sundhedsminister, Marisol Touraine, til byen hvor han ved en pressekonferrence udtrykte sin medfølelse med ofrene og deres pårørende.

- Det en ekstra ordinær alvorlig ulykke uden fortilfælde i Frankrig, lød det blandt andet fra sundhedsministeren.

Medicinen man testede var ifølge AFP et middel mod smerter og testene var angiveligt i den første fase, da det gik galt.

Forsøget startede 7. januar og ifølge CNN er de seks indlagte mænd i alderen 18-55.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere