H&M-skandale: Medarbejderes sexoplysninger hemmeligt indsamlet

Modegiganten er havnet i strid modvind i Tyskland, efter at en yderst problematisk sag er kommet frem

Foto: Shane Partridge/Shutterstoc
Foto: Shane Partridge/Shutterstoc

Tyske ledere fra den svenske modegigant H&M har kortlagt en række af medarbejderes personfølsomme data såsom helbredsproblemer, sexpartnere og menstruationsproblemer.

Det rapporterer den tyske radiostation Bayerischer Rundfunk.

Det var gennem en fejl i computersystemet, at medarbejderne på H&M-kontoret i den sydtyske by Nürnberg blev opmærksomme på, at der var en hemmelig mappe, hvor lederne indsamlede følsomme data om dem.

Der er tale om en kæmpe skandale, vurderer data-ekspert fra databeskyttelse hos Hamborg Politi over for mediet:

- Kvalitativt og kvantitativt er der tale om en massiv overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, hvilket helt sikkert har været uden sidestykke i de senere år.

Modevirksomheden risikerer en bøde på mere end 20 millioner euro svarende til knap 150 millioner danske kroner.

Det er 'uacceptabelt, at vi har medarbejdere, der er blevet ramt af dette', og administrator for personoplysninger i Tyskland har kontaktet de berørte databeskyttelsesmyndigheder, skriver H&Ms presseafdeling til det svenske nyhedsbureau TT.

Nürnberg-kontoret har over 700 ansatte. Indtil videre har det tyske medie ikke fundet motivet bag dataregistreringerne, men det har foregået i lang tid.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere