Højlydt prut førte til anholdelse

En mand forsøgte at gemme sig for politiet, der ledte efter ham. Men så slog han en prut

Betjente fik færten af en mistænkt mand, da han ikke kunne holde på en prut, der trængte sig på. Foto: Clay County Sheriff's Office
Betjente fik færten af en mistænkt mand, da han ikke kunne holde på en prut, der trængte sig på. Foto: Clay County Sheriff's Office

Man kan ikke holde på det, man ikke har i hænderne.

Det må en eftersøgt mand konstatere, efter han tirsdag blev anholdt af politiet i den amerikanske delstat Missouri.

Manden, der var mistænkt for at være i besiddelse af stoffer, afslørede nemlig sit skjulested, da han slap en vind.

Det skriver politiet i Clay County på Facebook.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

'Hvis du er eftersøgt, og politiet leder efter dig, og du slår en prut så højt, at det afslører dit skjulested, så har du i den grad en lortedag', står der i det seneste opslag, der afsluttes med hashtagget ithappened (det skete, red.).

På Twitter uddyber politimesteren, at personen var eftersøgt for at være i besiddelse af stoffer, og at de takker det lokale politi i byen Liberty for at bruge deres snusfornuft til at finde manden.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Hos politiet i Liberty var man ikke sen til at reagere på det humoristiske tweet og takkede politiet i Clay County for at lufte historien om anholdelsen af den eftersøgte mand og puste til ilden.

'The Liberty Police Department var overrasket over, at denne historie, som stinker for den anholdte, slap ud. Heldigvis kom ingen til skade under anholdelsen.'

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, og opslagene fra de to politikredse er hurtigt blevet delt og kommenteret flittigt på både Facebook og Twitter:

'Jeg er nødt til at dele (historien, red.). Jeg griner, hver gang jeg ser det,' skriver en bruger.

'Jeg har egentlig bare ondt af politihunden, der kunne lugte prutten bedre og længere væk, end den menneskelige betjent kunne høre den.'

'Jeg har aldrig grint så meget i mit liv. det tog mig 20 minutter at fortælle min mand, hvad der var så sjovt, og nu kan han ikke stoppe med at grine.'

Se også: Dommer afgør: Ikke mobning at prutte på kollegaer

Se også: Slut med at prutte: Nu kasserer Mercedes klassisk bilsalg

Se også: Kendt TV2-vært går viralt: Slår kæmpe 'bøvs' på direkte tv

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere