Højtstående general i Taiwan er savnet efter nødlanding

Blot en uge før præsidentvalget i Taiwan er en general meldt savnet efter en nødlanding i helikopter.

En højtstående militær embedsmand i Taiwan er savnet efter en nødlanding i helikopter.

Ifølge Taiwans forsvarsministerium var der 13 om bord på den black hawk-helikopter, der nødlandede i det nordlige Taiwan torsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Tre personer er meldt savnet efter nødlandingen, herunder general i luftvåbnet og stabschef Shen Yi-ming.

Ministeriet er torsdag formiddag lokal tid i færd med en redningsaktion.

Nødlandingen sker blot en uge før præsident- og parlamentsvalget i Taiwan 11. januar.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere