Hovedvej åben igen efter voldsomt uheld

Efter et voldsomt solouheld blev der spærret for trafik ad Søndre Ringvej i nordgående retning ved Vallensbækvej. Vejen er åben igen, og politiet melder ingen tilskadekomne

Søndre Ringvej i Ishøj er torsdag eftermiddag spærret efter et voldsomt uheld. Video: Presse-fotos.dk

Torsdag skete et voldsomt solouheld på Søndre Ringvej, hvor en varevogn kørte ind i et træ og blev knust mod træet.

Ulykken skete 300 meter fra til- og frakørslen til Holbækmotorvejen.

- Der er tale om en solofærdselsuheld uden nogen alvorligt tilskadekomne, fortalte Københavns Vestegns Politi til Ekstra Bladet.

Spærret
På grund af ulykken var der i cirka en time spærret for trafik ad Søndre Ringvej i nordgående retning ved Vallensbækvej.

- Vejen er spærret og forventes at være spærret frem til cirka 17.30, sagde Hovedstadens Beredskab til Ekstra Bladet.

Det samme skrev Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere