Hovedvej spærret

Et uheld spærrer lige nu Isterødvejen i begge retninger

Opdatering 16.22
Isterødvejen er nu åben for trafik igen i begge retninger, oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Isterødvejen i Hørsholm er spærret i begge retninger efter et uheld, hvor tre biler var involveret.

Nordsjællands Politi fik anmeldelsen om uheldet klokken 15.25 og arbejder fortsat på stedet.

- Der var en bil, der skulle svinge til venstre ind på en rasteplads, og den bliver så ramt bagfra og ryger over i modsatte kørebane, hvor den så bliver ramt igen af en modkørende, siger politiets vagtchef Stefan Andersen til Ekstra Bladet.

Ifølge politiet er ingen personer kommet alvorligt til skade.

Nærmere bestemt er hovedvejen spærret mellem Rute 6, O2, Hillerød Ø og frakørsel Kirkelte.

Vejen har været spærret i begge retninger, siden politiet ankom.

- Der er så meget redningsberedskab, at der ikke er plads til, at bilerne kan køre, siger vagtchefen.