'Hun åbnede øjnene og sagde en hæslig lyd - så stak jeg hende igen'

Drabsmanden Dennis Mark Sommer svarede i dag beredvilligt på anklagerens spørgsmål om, hvorfor han dræbte sin gravide kæreste sidste sommer

Dennis Mark Sommer - dengang Knudsen - i starten af 2014, hvor Ekstra Bladet fulgte hans kamp for at få hjælp fra myndighederne. Kort efter slog han sin gravide kæreste ihjel. Foto: Jakob Jørgensen
Dennis Mark Sommer - dengang Knudsen - i starten af 2014, hvor Ekstra Bladet fulgte hans kamp for at få hjælp fra myndighederne. Kort efter slog han sin gravide kæreste ihjel. Foto: Jakob Jørgensen

- Jeg gik i panik, det var på det tidspunkt, at børnene plejede at vågne, og jeg ville ikke have, de kom ind. Så jeg tog kniven i vindueskarmen, og stak halvt ind i halsen på hende.

Det var med gruopvækkende detaljer, at et drab på en 33-årig gravid kvinde i dag blev gennemgået i Retten i Svendborg.

Her er 26-årige Dennis Mark Sommer tiltalt for 7. juni sidste år først at have forgiftet sin diabetessyge kæreste med store mængder insulin, inden han tre gange stak en steakkniv i hende og pressede en pude over hendes ansigt.

Parret boede sammen i en taglejlighed i Svendborg, hvor også kvindens to børn fra tidligere forhold befandt sig under drabet.

Se også: Kræves i forvaring: 'Drabet der kunne være undgået'

Selv om Dennis Mark Sommer i dag forklarede , at han elskede sin kæreste højt og aldrig havde følt sig så godt behandlet som af hende, så var han på drabstidspunktet nået til et sted, hvor han følte, at han blev nødt til at slå hende ihjel.

- Min hjerne kunne simpelthen ikke klare et svigt mere.

- Jeg havde ikke sovet i mange dage, og efter noget tid kom alle tankerne om, at hun ville forlade mig, og så tænkte jeg, at jeg måtte slå hende ihjel,  lød det fra den robuste mand, der i retslokalet var iklædt en sort sportstrøje og army-grønne bukser.

Dennis Mark Sommer har en fortid med sindslidelser og massivt stofmisbrug og var allerede i maj 2014, 16 dage før drabet på kæresten, hovedperson i et stort interview i Ekstra Bladet, hvor overskriften lød: ’Skal jeg dræbe for at få hjælp?’

Se også: Tiltale: Dennis forgiftede sin kæreste med insulin

I retten prøvede han at forklare de seks nævninge og tre juridiske dommere, hvad der fik ham til at slå sin kæreste ihjel:

Han var stoppet med at tage sin medicin og havde viklet sig ind i en løgn om, at han skulle arve en stor sum penge af sin netop afdøde far. Parret havde blandt andet været til fremvisning af en villa til 10 mio. kr. Han var også sur over artiklen i Ekstra Bladet, fordi det gjorde hans kæreste flov over ham, og så havde Dennis svært ved at kapere sin kærestes behov for at tale om et seksuelt misbrug, hun angiveligt oplevede som barn.

Efter flere søvnløse nætter kulminerede det natten til lørdag den 7. juni.

Dennis Mark Knudsen vil gerne starte forfra. Han tager ikke stoffer mere og ønsker sig mest af alt noget behandling for de traumer, han har oplevet i sit liv, og som har givet ham PTSD. (Foto: Jakob Jørgensen) Plus Skal jeg dræbe, før jeg kan få hjælp?

Efter en stille aften foran fjernsynet begynder Dennis at injicere sin kæreste med store doser insulin igen og igen.

- Ved firetiden kan jeg se, at hun lider. Hun sveder og ryster.

- Jeg havde tunnelsyn. Jeg vidste godt, jeg havde overskredet grænsen, og at det ville have fatale konsekvenser for hende med sådan en dosis.

Ved syvtiden om morgenen beslutter han at gøre det forbi, inden børnene vågner og kommer ind i soveværelset.

Først med et enkelt knivstik i halsen.

- Hun åbnede øjnene og sagde en hæslig lyd, og så satte jeg mig ovenpå hende og stak hende igen, sagde drabsmanden i retten.

Anklageren borede herefter i, om han også ville slå børnene ihjel, og om han onanerede efter drabet. Det har den tiltalte selv forklaret i en afhøring efter drabet, som blev afspillet i retten i går.

Dennis Mark Knudsens kæreste blev kun 33 år gammel. (Privatfoto) Krimi Dennis til Ekstra Bladet før anholdelse: Jeg har slået min kæreste ihjel

Dennis Mark Sommer hævder dog, at han kun sagde de ting, fordi han vidste, det ville betyde, at han hurtigt fik den hjælp, han havde brug for.

Efter drabet underrettede Dennis Mark Sommer først den kendte forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen og en journalist på Ekstra Bladet om sin udåd, inden politiet blev tilkaldt og kunne hente ham uden for opgangen til lejligheden, hvor de to børn stadig befandt sig.

Dennis Mark Sommer kræves idømt forvaring, og der forventes at falde dom i sagen tirsdag eller onsdag i næste uge.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere