'Hun gjorde mig til sex-slave'

- Ghislaine Maxwell styrede mig. Hun fortalte, hvad jeg skulle gøre, trænede mig som en sexslave og misbrugte mig fysisk og psykisk, har et af ofrene, Virginia Giuffre, forklaret under ed om kvinden, der skaffede sexofre til Epstein

Ghislaine Maxwell beskyldes af et af ofrene for at have været mindst lige så slem som kæresten Jeffrey Epstein. Foto: LAURA CAVANAUGH, HANDOUT/Ritzau Scanpix
Ghislaine Maxwell beskyldes af et af ofrene for at have været mindst lige så slem som kæresten Jeffrey Epstein. Foto: LAURA CAVANAUGH, HANDOUT/Ritzau Scanpix

Flere grusomme detaljer er begyndt at slippe ud efter anholdelsen af Ghislaine Maxwell tidligere på måneden.

Ghislaine Maxwell er sigtet for at have skaffet piger og unge piger til kæresten og finansmanden Jeffrey Epstein. Maxwell er også sigtet for at have sexmisbrugt pigerne selv.

Et af de angivelige ofre afslører nu, at Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein var fuldt ud lige skyldige i det omfattende sexmisbrug, som fandt sted i rigmandens ejendomme i New York, Florida og på en ø i Caribien.

- Det var hende, som misbrugte mig jævnligt. Det var hende, som styrede mig. Hun fortalte, hvad jeg skulle gøre, trænede mig som en sexslave og misbrugte mig fysisk og psykisk, har Virginia Giuffre tidligere forklaret i retten i en edssvoren erklæring.

Denne forklaring blev givet under et retsmøde tilbage i 2016, hvor der blev indgået et frivilligt forlig mellem Virginia Giuffre og Ghislaine Maxwell.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Virginia Giuffre ankommer her til en høring i retten med sin advokat. FOTO: SHANNON STAPLETON
Virginia Giuffre ankommer her til en høring i retten med sin advokat. FOTO: SHANNON STAPLETON
 

Hemmelig dokumenter
Hidtil har dokumenterne fra denne retssag været hemmelige. Men nu er de blevet frigivet af domstolen i New York. 

Amerikansk medier  - herunder Washington Post - er på baggrund af dokumenterne i stand til at tegne et ganske detaljeret billede af, hvordan nogle af uhyrlighederne foregik.

Ghislaine Maxwell beskyldte for fire år siden den unge kvinde for at være fuld af løgn. Hun nægter sig da også skyldig i de sigtelser, som har sendt hende bag tremmer i et fængsel i New York, indtil retssagen mod hende går i gang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ghislaine Maxwell blev anholdt på denne ejendom i New Hampshire, som hun købte kontant. Her levede hun i skjul, indtil fælden klappede. Foto: Drone Base/Ritzau Scanpix
Ghislaine Maxwell blev anholdt på denne ejendom i New Hampshire, som hun købte kontant. Her levede hun i skjul, indtil fælden klappede. Foto: Drone Base/Ritzau Scanpix
 

Et giftigt par
Ifølge Washington Post har Virginia Giuffre beskrevet Epstein og Maxwell som et 'giftigt par', hvor det var Maxwell, der sørgede for at sende hende rundt til forskellige rigmænd, som kunne misbruge hende seksuelt.

Den unge kvinde har forklaret, at hun et utal af gange også har set parret dyrke sex med en lang række unge kvinder. Antallet af sexmisbrugte kvinder var så omfattende, at Virginia Giuffre hverken kan huske antal eller navne på alle ofrene.

- Det står temmelig tåget for mig. Halvdelen af gangene fik vi ikke hinandens fornavne at vide. Mange af pigerne kom og gik, og jeg så dem aldrig igen, har Virginia Giuffre forklaret i den tidligere retssag.

Den skandaleramte millionær begik selvmord i sin fængselscelle i New York i august 2019. Foto: Getty Images Kendte Netflix-hittet 'Epstein': Her er kvinderne i dag

Arbejdede for Trump
Virginia Giuffre selv blev kontaktet af Maxwell for 20 år siden, mens hun arbejdede for Donald Trump i hans Mar-a-Lago-residens i Florida.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ghislaine Maxwell ses her for ti år siden ved et velgørenhedsarrangement, som Elton John arrangerede. Foto: Fairchild Archive/Penske Media/Shutterstock
Ghislaine Maxwell ses her for ti år siden ved et velgørenhedsarrangement, som Elton John arrangerede. Foto: Fairchild Archive/Penske Media/Shutterstock
 

Af retsudskrifterne fremgår, at det typisk var Maxwell, som sendte hende ud til andre rigmænd. Det kunne typisk ske med ordene:

- Vi sender dig ud til en herre, som du skal sørge godt for. Du skal gøre præcis det samme, som du vil gøre for Jeffrey. Sørg for, at han bliver glad, lød afskedssalutten fra Ghislaine Maxwell.

Af de sagsakter, som nu er blevet offentliggjort, fremgår også, at det ikke ligefrem var skyldsfølelse over for pigerne, som plagede finansmanden Epstein. I en række mails opfordrer han Maxwell til at drage ud i samfundet med hovedet højt.

'Intet forkert'
- Du har ikke gjort noget forkert . Opfør dig, som om du intet forkert har gjort. Du skal ikke opføre dig som en dømt, der er flygtet.

Jeffrey Epstein tog sit eget liv i cellen i august sidste år. Han nåede derfor aldrig at blive dømt for de mange ugerninger, som han var sigtet for.

Ghislaine Maxwell står ifølge amerikanske medier til omkring 35 års fængsel, hvis hun bliver kendt skyldig i det omfattende anklageskrift, som anklagemyndigheden forventes at stille op med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Prins Andrew ses her sammen med den dengang 17-årige Virginia Roberts, som hun hed i sine unge år. Hun beskylder ham i dag for sexmisbrug. Foto: Shutterstock
Prins Andrew ses her sammen med den dengang 17-årige Virginia Roberts, som hun hed i sine unge år. Hun beskylder ham i dag for sexmisbrug. Foto: Shutterstock

Kan fælde rigmænd
Ghislaine Maxwell kan dog formentligt få nedskrevet en del af straffen, hvis hun medvirker til sagens fulde opklaring, således at de rigmænd og celebre personligheder, som har sexmisbrugt pigerne, også kan straffes.

Prins Andrew er allerede blevet beskyldt for at have sexmisbrugt en ung kvinde, som han kom i forbindelse med via sit venskab med Ghislaine Maxwell og Jeffrey Epstein. Prinsen nægter pure. Men den britiske dronningemoder har for længst ekspederet sin søn så langt ind i det royale skyggeliv, som det overhovedet er muligt.

Offentliggørelsen af retsudskrifterne er sket trods voldsomme protester fra Maxwells forsvars-stab. For øjeblikket kæmper forsvarerne for at forhindre, at nogle af de mange nøgenfotos, som blev beslaglagt i Epsteins ejendomme, slipper ud og bliver offentliggjort.