Hund frosset ihjel efter ejer hældte koldt vand på den i 32 minusgrader

En voldsom video af en lidende hund i gang med at fryse ihjel har vakt stor harme

Advarsel: Voldsomme optagelser

En hundeejer i russiske by Yakutsk i det østlige Sibirien er blevet lagt for had efter en video af hans grove mishandling af en ét år gammel hunhund er begyndt at florere.

Videoen viser den unge hund liggende med øjnene åbne, næsten ubevægelig bortset fra en let vinkende pote. Resten af hundens krop er ifølge flere medier – blandt andre Siberian Times - frosset fast til jorden efter at den har fået hældt koldt vand over sig i en udendørs kennel på landets hidtil koldeste nat, hvor temperaturen lød på ubarmhjertige -32 grader celsius.

Ikke til at redde
Det var frivillige dyreaktivister, der angiveligt fandt den lidende hund i live, og skyndte sig at få hende til en dyrlæge, men trods ihærdige forsøg på at redde den unge hund, besluttede man til sidst at aflive den, så den ikke skulle lide mere.

- Øjnene, dem glemmer jeg aldrig. Har du nogensinde set en mand, som gerne ville leve, men allerede var ved at dø? Hunden havde de samme øjne, forstod alting, men kunne blot ikke forklare sig, siger en kvindelig frivillig dyreaktivist.

Dyrerettighedsaktivister startede efter hundens død en underskriftindsamling for at få ordensmagten og politikere til at skride til handling mod hundens ejer, som ikke er navngivet i medierne.

I den seneste drejning i den opsigtsvækkende sag lover en politiker fra Moskva, Vladimir Burmatov, ifølge Siberian Times at undersøge, hvorfor politiet ikke er gået ind i sagen mod hundens ejer, som ifølge de citerede aktivister også har børn i sit hjem.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen