Hund fundet efter hammer-overfald

31-årig kvindes hund indleveret til politiet, efter at hun søndag blev banket halvt ihjel på Nørrebro

Et øjenvidne så fra fjerde sals højde en tilsyneladende rolig mand forlade den livsfarligt sårede kvinde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Et øjenvidne så fra fjerde sals højde en tilsyneladende rolig mand forlade den livsfarligt sårede kvinde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 31-årig kvinde er fortsat indlagt, efter at hun søndag aften blev brutalt overfaldet, mens hun luftede sin hund på Nørrebro.

Da politi og redningsmandskab nåede frem til den livsfarligt lemlæstede kvinde, var hunden intet sted at se.

- Den var løbet væk, fortæller leder af Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, Brian Belling, til Ekstra Bladet.

Nu melder han ud, at hunden til alt held er i god behold.

- Hunden blev fundet af et vidne, som indleverede den ude på Station Bellahøj, siger Belling.

Hvorvidt hunden er blevet undersøgt for at sikre spor i sagen, kan han af hensyn til efterforskningen ikke oplyse.

Oskar Skaaning så fra fjerde sals højde en tilsyneladende rolig mand forlade en livsfarligt såret kvinde. Ifølge øjenvidnet ilede adskillige mennesker til fortovet, hvor den livsfarligt sårede kvinde lå, efter at hun var blevet overdænget med slag fra en hammer. Han alarmerede ligesom flere andre politiet. Foto: Rasmus Flindt Pedersen 112 Kvinde banket halvt ihjel med hammer: Gerningsmanden havde ikke travlt

Det er uvist, hvor længe hunden blev hos sin ejer, da en mand kastede sig over hende på åben gade ved 20-tiden forleden.

Ifølge et øjenvidne til det voldsomme overfald var den der ikke, da en sortklædt mand i roligt tempo bevægede sig væk fra kvinden.

Hun lå ifølge Oskar Skaaning, som bor lige over for gerningsstedet, alene på fortovet i få sekunder, før flere kom hende til undsætning.

- Jeg så kun en hund, der kom med nogen af dem, der kom og hjalp hende.

Fortovet bar fortsat tirsdag præg af overfaldet på den 31-årige kvinde, som luftede sin hund søndag aften ved 20-tiden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Fortovet bar fortsat tirsdag præg af overfaldet på den 31-årige kvinde, som luftede sin hund søndag aften ved 20-tiden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Kvinden var ifølge en retsmediciner i livsfare efter overfaldet, som skete på hjørnet af Tagensvej og Refsnæsvej. Gerningsmanden gav hende to hjerneblødninger og syv kraniebrud, og hun skulle syes med ikke færre end 49 sting. Han er ifølge politiet kvindens 24-årige overbo.

På baggrund af vidneforklaringer havde politiet i løbet af natten fundet frem til manden.

Rengjort isøkse
I hans lejlighed fandt politiet under en ransagning en isøkse, som for nylig var blevet gjort ren. Politiet fandt også en mulepose med noget, der lignede blod, og et par bukser med rød afsmitning.

Det kom frem under et grundlovsforhør mandag i Dommervagten i København.

Her blev manden fremstillet og sigtet for vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Han nægter sig skyldig, men blev varetægtsfængslet i 24 dage i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Både han og kvinden er beskyttet af et navneforbud, hvilket afskærer Ekstra Bladet fra at beskrive detaljer, som kan identificere dem.

Ifølge kvindens far gjorde gerningsmanden, hvad han kunne for at slå hende ihjel.

Mandag aften overlevede en 31-årig kvinde mirakuløst et meningsløst overfald på hjørnet af Tagensvej og Refsnæsgade, da hun luftede sin hund. Foto: Jan Sommer Krimi Far: Han gjorde hvad han kunne for at slå hende ihjel

1 af 2 Fortovet bar fortsat tirsdag præg af overfaldet på den 31-årige kvinde, som luftede sin hund søndag aften ved 20-tiden. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
2 af 2 Et øjenvidne så fra fjerde sals højde en tilsyneladende rolig mand forlade den livsfarligt sårede kvinde. Foto: Rasmus Flindt Pedersen