Hundeejer fik chok: Hunden dræbt på stedet af nedrevet el-ledning

Hundeejeren blev undersøgt i ambulancen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En hundeejer fra Frederikssund fik noget af et chok, da han tirsdag morgen luftede sin hund.

Pludselig kom hunden i kontakt med en nedrevet og strømførende el-ledning. Hunden blev dræbt på stedet af den livsfarlige strøm.

- Episoden fandt sted på Roskildevej i krydset ved Strandvangen i Frederikssund. Vi fik anmeldelsen klokken 07.45 tirsdag, oplyser pressekonsulent Henriette Døssing fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Ifølge pressekonsulenten var en lastbil med kran tidligere på morgenen kommet til at rive elledningen ned.

- Chaufføren opdagede angiveligt ikke, at han havde revet ledningen ned. Han kørte derfor videre. Den strømførende ledning lå på henholdsvis fortov og cykelsti. Jeg ved ikke, hvor længe ledningen har ligget der, før vi fik anmeldelsen, siger Henriette Døssing.

Fik et chok
Den 44-årige hundeejer fik noget af et chok, da hunden pludselig faldt død om.

- Der blev sendt en ambulance til stedet, da det i første omgang var uklart, om også hundeejeren havde fået stød. Han blev derfor undersøgt i ambulancen. Det viste sig, at han ikke er kommet noget til, oplyser  politiets pressekonsulent.

Henriette Døssing opfordrer til, at man altid undlader at berøre ledninger, som enten hænger eller ligger på jorden, da man ikke umiddelbart kan se, om ledningen er strømførende.

Pressekonsulenten er ikke klar over, hvilken hunderace, der er tale om.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere