Hundelufter forpurrede voldtægt: Nu er 25-årig anholdt

En 25-årig mand er blevet anholdt, sigtet for forsøg på voldtægt

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

En 21-årig kvinde kan formentlig takke en tilfældigt forbipasserende hundelufter for, at hun ikke blev udsat for en fuldbyrdet voldtægt tirsdag aften.

Her blev hun passet op af en gerningsmand på en sti på Chr. Winthersvej i Vordingborg, hvor han truede hende med en pistollignende genstand. Her fik han hende ind i noget beplantning over for den nærliggende kirke, mens han gjorde tegn til, at hun skulle forholde sig rolig.

Se også: Hundelufter forpurrer voldtægt af pistol-truet 21-årig

En mandlig hundelufter blev dog opmærksom på overfaldet, fordi hans hund gøede, og da han råbte gerningsmanden an, stak denne af fra stedet.

Politiet har siden efterforsket sagen intenst, og det har nu ført til, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har kunnet anholde en 25-årig mand af udenlandsk herkomst, som sigtes for forsøg på voldtægt.

Manden blev torsdag anholdt på en adresse i Vordingborg, og han afhøres senere torsdag.

Vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortalte onsdag morgen til Ekstra Bladet, at kvinden naturligvis var rystet efter oplevelsen, men at hun ikke har lidt fysisk overlast.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere