Hunden Happy døde på mystisk vis: Flere hundedødsfald skal efterforskes

ADVARSEL OM VOLDSOMT BILLEDE: Politiet går nu ind i sagen, efter fem hunde er døde med symptomer, der peger på forgiftning

Happy, som blev seks år og én måned, er en af de fem hunde, der på mystisk vis er døde efter at være blevet luftet i slutningen af august og begyndelsen af september. Privatfoto
Happy, som blev seks år og én måned, er en af de fem hunde, der på mystisk vis er døde efter at være blevet luftet i slutningen af august og begyndelsen af september. Privatfoto

Flere hunde i Greve og Ishøj er døde på mystisk vis, og den sag går politiet nu ind i.

Det skriver TV 2 Lorry. I alt er der tale om fem hunde, som er døde, efter de er blevet luftet på offentlige arealer i løbet af slutningen af august og begyndelsen af september. Og det har ikke endnu været muligt at finde ud af, hvad hundene er døde af.

- Vi går en i denne her sag, fordi vi er blevet bekendte med, at der har været en række mystiske hunde dødsfald, og det er jo interessant. Så derfor har vi indledt en efterforskning, siger Anders Birch Larsen, politikommissær, Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2 Lorry.

En af dem, som har mistet en hund på mystisk vis, er Lea Ising. Hun var ude og gå en tur med hunden Happy på seks år på den sædvanlige rute i Greve tilbage i august måned.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lea Ising savner sin hund Happy. Privatfoto
Lea Ising savner sin hund Happy. Privatfoto

Blod og slim
På turen bemærker Lea Ising ikke noget usædvanligt, men næste morgen er Happy syg og kaster blod og brunt slim op. Hun tager ham til dyrlægen og får noget kyllingejuice, der skulle hjælpe på kvalmen.

- Da jeg kommer hjem fra arbejde, er hunden død, fortæller Lea Ising.

I løbet af dagen har Happy kastet op i haven, hvor Lea Ising finder en stor giftgrønt klump.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Happy døde i armene på Lea Isings søn ude på terrassen. Privatfoto
Happy døde i armene på Lea Isings søn ude på terrassen. Privatfoto

Dyrlægen obducerer hunden, men kan ikke nærmere forklare, hvorfor hunden er død.

Mens der stadig er blodige pletter på Lea Isings terrasse, hvor hun fandt Happy død, ved hun altså stadig ikke flere måneder efter, hvorfor hendes hun døde.

Tyder på forgiftning
Lea Ising tror selv, det kan være rottegift. Hun tror også, at der er en sandsynlighed for, at giften er plantet.

Greve Kommune skriver i en pressemeddelelse, at årsagerne i hvert fald godt kan pege i retning mod forgiftning, men en redegørelse viser, at det vil være meget usandsynligt, at hundene er blevet forgiftet af rottegift.

Lea Ising har selv forsøgt sig hos en lang række steder at få analyseret klumpen uden held.

Lea Ising tror selv på, at Happy kunne have været i live den dag i dag, hvis Happy var blevet undersøgt bedre hos dyrlægen. Hun håber, at nu hvor politiet går ind i sagen, at der ikke er flere hunde, der skal opleve det samme som Happy. Privatfoto
Lea Ising tror selv på, at Happy kunne have været i live den dag i dag, hvis Happy var blevet undersøgt bedre hos dyrlægen. Hun håber, at nu hvor politiet går ind i sagen, at der ikke er flere hunde, der skal opleve det samme som Happy. Privatfoto

I dag ligger Happy begravet i Lea Isings have omgivet af tennisbolde og godbyder, og en ny hvalp er flyttet ind hos familien - en hunhund, der hedder Hollywood.

- Happy var et familiemedlem og havde en meget vigtig rolle i familien. Men nu har vi Hollywood for at skabe noget håb i min søn, så der også er noget godt ude i fremtiden, siger Lea Ising.

Hvis man som borger har kendskab til sagen - eller måske selv har mistet en hund på mystisk vis - så hører politiet gerne nærmere på telefon 114.

1 af 2 Lea Ising savner sin hund Happy. Privatfoto
2 af 2 Happy, som blev seks år og én måned, er en af de fem hunde, der på mystisk vis er døde efter at være blevet luftet i slutningen af august og begyndelsen af september. Privatfoto