Hurtig indsats: Storbrand i Aarhus er nu slukket

Branden under kontrol: Håndværkere evakueret - ingen er kommet noget til, oplyser politiet

Brandvæsenet var hurtigt fremme efter kraftig rødudvikling i Aarhus. TV: Claus Bonnerup

Ved du noget? Mail 1224@eb.dk eller sms/mms 1224 til alm. takst

En større brand i Gellerup ved Aarhus er nu under kontrol og er blevet slukket.

Store røgsøjler kunne fra 10.30 tiden ses i hele Aarhus.

Vagtchefen hos Østjyllands Brandvæsen oplyser til Ekstra Bladet, at branden opstod i en etageejendom i Brabrand.

- Ejendommen er dog ikke beboet, siger vagtchefen, som ikke har tid til at uddybe nærmere på grund af travlhed.

Branden er opstået på en byggeplads på Karen Blixens Boulevard.

Der er muligvis tale om Aarhus Kommunes nye kontorbyggeri. Men dette er ikke bekræftet af hverken brandvæsen eller politi.

Ild i tagpap
Vagtchefen hos Østjyllands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at branden er opstået i et større nybyggeri.

- Der er gået ild i noget tagpap. Håndværkerne på byggeriet er blevet evakueret og ingen er kommet noget til, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Ifølge vagtchefen er branden nu under kontrol og slukket.

Vidner på stedet fortæller, at flammerne har været  over otte etager høje.

Røgen gav ifølge politiet ikke umiddelbart problemer, da røgsøjlen steg direkte til vejrs.

Foto: /ritzau/Claus Bonnerup
Foto: /ritzau/Claus Bonnerup