Hus brændt ned: Mand fundet død

Tidligere i dag stod en ejendom i flammer, hvor en ældre herre brændte inde. Politiet kender endnu ikke brandårsagen

Se video fra stedet. (Video: Kenneth Meyer)

En 92-årig mand mistede i dag livet i en brand i Farum på Lindegaardsvej.

Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Det var en nabo, der alarmerede politiet. Hun oplyste til politiet, at hun kunne se en mand sidde i en kørestol inde bag flammerne, men da brandvæsenet ankom, var det for sent.

- Han døde højest sandsynligt af røgforgiftning, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Dan Houtved.

Mulig årsag
Anmeldelsen om branden skete kl. 14.24 lørdag, og politiet kender endnu ikke årsagen til branden, men har en mistanke.

- Vi ved, at manden var ryger, så det vil vi tage med, når vi undersøger årsagen til branden, siger Dan Houtved.

Politiet kan først nu komme i gang med at undersøge årsagen til branden, fordi stedet først skulle køle af efter branden.

De er lige nu ved at undersøge brandens opståen og årsagen hertil.

Selvom manden ikke nåede ud af sit brændende hus, så gjorde hans hund det. Den er lige nu ved naboen, som passer på den nu herreløse hund.

- Det er en tragisk hændelse, siger pressechef Dan Houtved til Ekstra Bladet.

De pårørende er blevet underrettet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere