Hus i brand: Kvinde kørt til sygehus

Der blev udført hjertelungeredning på stedet

Politiet kan ikke tidlig onsdag aften oplyse om kvindens tilstand. Video/redigering: Per Rasmussen/Kristian Hansen

Rettelse: Kvindens alder er rettet fra 56 år til 55 år.

En 55-årig kvinde er blevet kørt på sygehuset, efter der onsdag eftermiddag har været ild i et hus i Vordingborg.

Det var en borger, der så røg stige op fra huset og slog alarm til 112 klokken 16.43. Branden er slukket.

- Vi har reddet en kvinde ud af lejligheden. Jeg har ikke mere om hendes tilstand, lyder det fra Henrik Karlsen, vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til Ekstra Bladet.

Om kvinden blot er kørt til tjek, eller om hun er i livsfare, kan politiet ikke oplyse.

- Vi har billeder, hvor man ser brandfolk på stedet med en hjertestartertaske. Er der blevet brugt en hjertestarter på stedet?

- Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at der er blevet udført hjertelungeredning, oplyser Henrik Karlsen.

en 55-årig kvinde blev reddet ud af et hus i Vordingborg. Foto: Per Rasmussen
en 55-årig kvinde blev reddet ud af et hus i Vordingborg. Foto: Per Rasmussen

Brandfolkene havde en hjertestarter-taske fremme. Foto: Per Rasmussen
Brandfolkene havde en hjertestarter-taske fremme. Foto: Per Rasmussen

Hendes mand var på stedet, så han er bekendt med situationen, oplyser politiet.

Hvordan branden opstod, og hvor voldsomt det brændte, bliver politiet først klogere på de kommende dage.

- Vi ved intet om brandårsagen endnu, lyder det videre fra den vagthavende.

- Vi afspærrer området og får kriminalteknikere ud på stedet, og der var røgdykkere inde i lejligheden. Vi afhører dem i morgen, og ud fra deres oplysninger kan vi komme det nærmere, siger den vagthavende.

Ekstra Bladet følger sagen ...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere