Hustru sigtet for drabsforsøg: - Jeg forsvarede mit liv

58-årig kvinde sigtet for drabsforsøg på sin ægtefælle, som hun har været kæreste med, siden hun var 15 år

Karin bor i nærheden, og hun var meget chokeret over hændelsen (Video: Ernst van Norde)

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

43 års parløb med den mand,  som hun ifølge politiet havde stukket en 15 centimeter lang køkkenkniv i maven på, fremstod som en uvirkelig, men sand forhistorie til det natlige drama i et rækkehus i Stevnstrup ved Randers.

Her kulminerede en konflikt mellem en 58-årig kvinde og hendes 60-årige ægtemand i, at kvinden, ifølge politiet, stak en kniv i den øvre del af mandens maveregion. Knivstikkeriet blev anmeldt lørdag morgen klokken 5.20, og ti minutter senere blev den 58-årige kvinde anholdt i sit og mandens hjem igennem de seneste 19 år.

Mens Østjyllands Politi således tog hånd om den spinkle kvinde, der ni timer senere blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers med en sigtelse for drabsforsøg, så blev der i en lægeambulance på parkeringspladsen foran parrets hjem arbejdet på højtryk med den stærkt blødende mand. Han kunne en håndfuld timer senere - efter at have været på operationsbordet - erklæres uden for livsfare.

- Ja, jeg forsvarede mit liv, sagde den drabssigtede kvinde, da hun havde sat sig i vidneskranken ved Retten i Randers lørdag eftermiddag.

Gift på mandens fødselsdag
Her blev hun foreløbig varetægtsfængslet i fire uger. Kvinden nægter sig skyldig i sigtelsen for drabsforsøg og subsidiært vold af særlig farlig karakter. Dommeren valgte at følge anklagerens begæring om dørlukning. Ekstra Bladet kan derfor ikke fortælle yderligere om omstændighederne, der førte til knivstikkeriet.

 

Den blodige konfrontation jog i bogstaveligste forstand en kniv igennem et livslangt forhold mellem de to, som begyndte med kæresteri, da de var kun 15 år gamle. De har siden holdt sammen uden dog at få børn, men efter at kvinden for nogle år siden blev indlagt med en hjerneblødning, ændrede hun sig, ifølge én af sine nærmeste pårørende.

En mand er blevet overfaldet med kniv og er nu i livsfare, oplyser politiet. (Foto: Googlemaps) 112 - 6. feb. 2016 - kl. 09:34 Mand i livsfare efter knivstik - hustru sigtet for drabsforsøg

- Efter hjerneblødningen har hun ind i mellem været hidsig og opfarende på en måde, som vi ikke så tidligere, siger familiemedlemmet til Ekstra Bladet.

Efter et mangeårigt tilløb i et papirløst forhold blev parret gift på mandens 50 års fødselsdag for 10 år siden.

Genbo: Godt mine børn ikke var her
Flere beboere i kvarteret i Stevnstrup, hvor parret bor, kunne ikke undgå at bemærke, at noget usædvanligt havde fundet sted med politiets afspærring og tekniske undersøgelser i det gule rækkehus.

- Alle kender dem. De har jo boet her i mange, mange år, og man ser dem ofte i gadebilledet, siger den kvindelige genbo, Karin, til Ekstra Bladet.

Hun blev selv vækket af politiets og lægeambulancens tilstedeværelse i de tidlige morgentimer.

- Det er chokerende og uhyggeligt, når sådan noget kommer så tæt på, tilføjer Karin, der er glad for, at hendes to børn, en datter på 13 og en søn på 10, er hos deres far i denne weekend.

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere