Hvad i alverden sker der? Mødte ind til absurd syn foran supermarked

En bil oven på taget af et supermarked er ikke hverdagskost, men ikke desto mindre virkeligheden

Selv politiet er en smule forundret over det syn, der mødte dem torsdag morgen foran Rema (Foto: Torben Hansen)
Selv politiet er en smule forundret over det syn, der mødte dem torsdag morgen foran Rema (Foto: Torben Hansen)

Der findes dårlige parkeringer, og så findes der decideret vanvittige parkeringer.

En torsdag morgen i 2017 mødte købmand for Rema 1000 i Hillerød ind til en parkering i den sidste kategori, da han opdagede en bil oppe på taget af et skur foran butikken.

Bil-entusiasten Robert Kahl finder forladte biler samlet på ukendte kirkegårde i Europa. Foto: Robert Kahl / MediaDrumWorld Foto Kun skoven ved, hvorfor de mystiske biler blev forladt

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

- Da jeg mødte ind, var jeg ved at køre galt, da jeg pludselig så bilen. Jeg ved ikke, hvordan den er kommet derop, men vi har ringet til politiet, der er kommet frem, siger Torben Hansen til Ekstra Bladet og understreger, at han ikke aner hvorfor og hvordan den er kommet derop.

Ekstra Bladet har også været i kontakt med Nordsjællands Politi, der bekræfter hændelsen.

- Der er muligvis tale om noget hærværk, men vi er i fuld gang med at efterforske det, siger vagtchef Martin Bakke til Ekstra Bladet.

- Hvordan får man lige en bil derop?

- Ja, det er et godt spørgsmål. Der er formentlig nogen, der har brugt en gaffeltruck til at sætte den derop. Men jeg ved det ikke.

- Der er ikke bare tale om en bilist, der skal have en parkeringsbøde?

Margarita fik et alt for kort liv. For et år siden blev hun dræbt af en bilist, da hun lå livløs på Holbækmotorvejen, kort efter hun var blevet sat af. (Foto: Privatfoto) Krimi Mysteriet på motorvejen: Nu har de fået den værste besked  

- Neeeej, det er nok ikke det, der er gået galt, siger Martin Bakke til Ekstra Bladet.

På butikkens Facebook har de selv skrevet om episoden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere