Hvem er kærestepar: Politiet leder efter specifikke vidner

Efterforskningen af et blodigt drab i april fører nu til, at politiet gerne hører fra et ungt par

I dagene efter skyderiet arbejdede politiet ud fra en teori om, at skyderiet var en konflikt mellem lokale grupperinger. Video/redigering: Kenneth Meyer/LocalEyes/Mikkel Cramon

Ved du noget om sagen, så kontakt os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv en mail til 1224@eb.dk

Politiet hører gerne fra et ungt par, som man mener var vidner til et voldsomt drab i Rungsted i april, skriver politiet i en pressemeddelelse.

'Lørdag den 6. april 2019 klokken 18.03 blev en 20-årig mand skuddræbt på Rungsted Strandvej nær Rungsted Havn, ligesom en anden mand i samme forbindelse blev ramt af skud. To mænd har siddet varetægtsfængslet i sagen siden april, og Nordsjællands Politi anser sagen for at være et internt opgør imellem to grupper fra henholdsvis Nivå og Kokkedal,' lyder det i pressemeddelsen.

Her beskrives det endvidere, hvordan politiet under den efterfølgende efterforskning har fået klarlagt, at to specifikke vidner formentlig har overværet episoden på nært hold, men at de endnu ikke har henvendt sig til politiet og fortalt deres version af, hvad de så.

Nordsjællands Politi vil derfor meget gerne i kontakt med de to, som skulle være et ungt kærestepar, der stod tæt på hændelsen, og som muligvis skulle have skreget under optrinnet.

- Vi er klar over, at det er et sparsomt signalement, men hvis parret falder over denne efterlysning, er jeg sikker på, at de kan genkende sig selv i den. Selvom vi har talt med mange vidner, vil vi også gerne høre fra parret, da de skulle have befundet sig meget tæt på hændelsen, fortæller vicepolitiinspektør Lau Lauritzen fra Nordsjællands Politi.

- Der var adskillige vidner på stedet, og de to har måske troet, at det ikke var nødvendigt for dem også at afgive forklaring til os, men parrets vidneudsagn kan være med til at give os et bedre overblik, så vi kan få lagt brikkerne i puslespillet korrekt, slutter Lau Lauritzen.

Parret eller andre vidner, som endnu ikke har henvendt sig til politiet, kan kontakte Nordsjællands Politi på telefon 114 eller via mail på nsj@politi.dk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere