'Hvis Putin var her ville man kaste ting efter ham'

Den myrdede oppositionsleder Boris Nemtsov begraves i dag. Dansk politiker er med. Advarsel! Voldsomme videobilleder fra gerningsstedet

Boris Nemtsov blev fredag skuddræbt i Moskva. Advarsel! Voldsomme billeder (Video: AP)

Inden den afdøde Putin-kritiker Boris Nemtsov senere i dag bliver begravet, tager rasende og grædende russere afsked med den nu tidligere oppositionsleder. Det beretter den danske politiker Michael Aastrup Jensen (V), der er til stede i Moskva fra dagens mindehøjtidelighed

I Sakharov Centeret i Moskva har russere i dag mulighed for at få et sidste glimt af den dræbte oppositionsleder, der blev dræbt af fire kugler i ryggen fra en forbipasserende bil på åben gade i Moskva fredag aften.

Se også: Video viser russisk oppositionspolitiker kort før drab

Boris Nemtsov begraves sent i eftermiddag lokal tid (14-15:30 dansk tid), men inden da er den almindelige russer mødt op til en mindehøjtidelighed for at se den åbne kiste, inden den køres videre til selve begravelsen.

 

Boris Nemtsov ligger lit de parade før begravelsen senere tirsdag. (AP/Pavel Golovkin)
Boris Nemtsov ligger lit de parade før begravelsen senere tirsdag. (AP/Pavel Golovkin)

Til mindehøjtideligheden har flere politiske talere haft muligt for at ytre deres mishag med drabet på oppositionslederen. En af dem er det danske folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V), der beretter om en 'ekstremt trykket stemning'.

112 - 27. feb. 2015 - kl. 23:43 TV: Her blev russisk Putin-kritiker dræbt

- Der var rigtigt mange af dem, der gik forbi, der græd. Men folk er rasende og sure. Hvis Putin var her, så ville man kaste ting efter ham, tror jeg, fordi man mener, at han enten direkte eller indirekte er skyld i mordet.

Michael Aastrup Jensen (V) fortæller, at tusindvis på tusindvis står i kø, og nogle af dem har stået i kø i mere end en time.

Venstre-politikeren fortæller han, at han i talen til de sørgende russere slog fast, at Boris Nemtsov 'var en kæmpe frihedshelt, der kæmpede for idealer om menneskerettigheder og demokrati. Noget, der desværre ikke er ret meget af i Rusland'.

Talen blev samtidig også brugt til at fortælle de sørgende, der var mødt op, at 'drabet er et sidste wakeup-call for Europa til, at Rusland ikke skal ende et dårligt sted, hvor der ikke er mulighed for at være oppositionspolitiker. Så jeg sagde, at nu er det nu, at vi i Europa skal stå vagt', lyder det fra Michael Aastrup Jensen (V).

1 af 3 Den afdøde Putin-kritiker Boris Nemtsov ligger på lit de parade før begravelsen senere i dag. (Foto: AP)
2 af 3 Boris Nemtsov blev skudt i Moskva, hvor han var kendt for at være en af præsident Putins største kritikere. (Foto: AP)
3 af 3 Den afdøde Putin-kritiker Boris Nemtsov ligger på lit de parade før begravelsen senere i dag. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere