Hvor er Augusta?

Den 52-årige kvinde har været forsvundet i to døgn

Sådan ser hun ud. Den 52-årige kvinde, Augusta, efterlyses nu af Midt- og Vestjyllands Politi, efter at hun har været forsvundet siden tirsdag middag. Politifoto
Sådan ser hun ud. Den 52-årige kvinde, Augusta, efterlyses nu af Midt- og Vestjyllands Politi, efter at hun har været forsvundet siden tirsdag middag. Politifoto

Midt- og Vestjyllands Politi beder borgerne om hjælp til at finde 52-årige Augusta fra Thyholm.

52-årige Augusta er sidst set hjemme tirsdag den 3. juli kl. 13.00. Hun er senere set på banegården i Struer, hvor hun formodentlig er steget på et tog.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

Augusta forstår dansk, men har ikke selv noget sprog, ligesom hun har brug for hjælp til at tage vare på sig selv. Hun beskrives som 150-155 centimeter høj, almindelig af bygning og med sort pagehår. Hun har en karakteristisk gang.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at få uddybende oplysninger om den 52-årige kvinde og hendes baggrund.

Politiet vil gerne høre fra borgere, der har set Augusta, eller som har informationer om, hvor hun kan befinde sig. Oplysninger kan gives til politiet på telefonnummer 114.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere