Hyldet som helt efter massakre: Forsøgte at bære skræmte børn i sikkerhed

Krigsveteran Glendon Oakley fortæller journalister, hvordan han ville bære så mange børn, han kunne, ud af supermarkedet under skyderiet

Optagelser inde fra butikscentret vidner om den rædsel, der bredte sig, da gerningsmanden fortsat var på fri fod. Video: AP/Privatoptagelser

20 personer er dræbt og mindst 24 såret efter et skyderi lørdag i en Walmart-forretning ved et butikscenter i byen El Paso i den amerikanske delstat Texas.

Det er ifølge nyhedsbureauet Reuters det 8.-værste masseskyderi i USA's nyere historie efter en tilsvarende hændelse i San Diego i 1984, hvor 21 blev dræbt.

Foto: Ritzau Scanpix 112 - 4. aug. 2019 - kl. 06:14 Massakre i butikscenter: 20 dræbt

En af de, som slap fra skyderiet med livet i behold og uden fysiske mén, var den tidligere amerikanske soldat Glendon Oakley.

Han har efter masseskyderiet, der fortsat efterforskes af politiet, fortalt sin historie til det amerikanske medie MSNBC.

Han fortæller journalisten, at han var i gang med at shoppe i en sportsforretning, da et barn kom ind og fortalte, at en person havde åbnet ild.

- Mig og ham, der arbejdede der, var sådan, 'han er et barn', så vi troede ikke på ham. Jeg gik ud af indkøbscentret for at gå i Foot Locker. Der hører jeg 'Bop! Bop!' fortæller Glendon Oakley.

Tog så mange børn jeg kunne
Det fik ham angiveligt til at trække sit eget håndvåben, som han har tilladelse til at anvende, og han ledte så efter et sted at gemme sig. Da han så en gruppe mennesker, der flygtede fra en Foot Locker-forretning over mod parkeringspladsen, løb han med dem.

Men på vejen så han, ifølge sin egen beretning, en gruppe rædselsslagne børn, der løb rundt inde i centret uden at vide, hvad de skulle gøre. Glendon Oakley kunne ikke få øje på deres forældre nogen steder i nærheden.

- Jeg tog min taske i hånden. Jeg forsøgte at samle dem op, så mange, jeg kunne, og bare spæne ud. Men de var så bange, at nogle af dem nærmest sprang ud af mine hænder, fortæller krigsveteranen til MSNBC.

Det fremgår ikke med sikkerhed, om Glendon Oakley havde held til at få nogle af børnene med sig ud i sikkerhed på parkeringspladsen, hvor han blev konfronteret af en politibetjent, som var usikker på, om den bevæbnede Glendon Oakley var et potentielt offer, eller om han var gerningsmanden, som på det tidspunkt endnu ikke var blevet identificeret.

- Så jeg var nødt til at vise dem mit skilt og den slags, og viste dem, at jeg havde våbentilladelse. Så sagde han, at det var fint, siger Glendon Oakley.

- Jeg var bare så bekymret for de børn, mand. Jeg var så bekymret for de børn. Jeg tænkte ikke rigtig på mig selv. Jeg håber bare, at de børn er ok, siger han.

Glendon Oakley bliver nu flere steder på de sociale medier hyldet for sine modige og uselviske handlinger under skyderiet:

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere