Hypnotisør begik flere voldtægter: Her er dommen

En 43-årige mand er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel for en lang række overgreb

En 43-årig hypnotisør er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel for voldtægt og overgreb. Foto: Jens Dresling
En 43-årig hypnotisør er blevet idømt tre år og seks måneders fængsel for voldtægt og overgreb. Foto: Jens Dresling

En 43-årig hypnotisør fra Rødovre er ved retten i Glostrup blevet idømt tre år og seks måneders fængsel for to voldtægter og otte andre overgreb på ti forskellige kvinder i forbindelse med hypnosebehandlinger i sin klinik i Rødovre Centrum i perioden 2010-2016.

Udover voldtægt og overgreb er er han dømt for at have misbrugt sin position som behandler.

David Haahr, der er anklager i sagen, er tilfreds med dommen og sagens udfald.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

- Han har misbrugt sin position som behandler over for kvinder, som befandt sig i en meget sårbar position. Derfor er jeg også tilfreds med, at der er blevet fastsat en hård straf, siger han.

Se også: Drama i retten: Sexanklaget hypnotisør slået ned

Ikke givet samtykke
Hypnotisøren var i alt tiltalt for 17 forhold mod ti kvinder. Anklagerne handler om voldtægt, blufærdighedskrænkelse og udnyttelse af flere kvinders behandlingsmæssige afhængighed til at skaffe sig samleje.

Hypnotisøren erkendte i retten, at han havde haft et seksuelt forhold til nogle af kvinderne, men mente, at dette skete efter gensidig aftale.

Retten i Glostrup fandt ham dog skyldig i tiltalerne.

Retten lagde efter kvindernes forklaringer til grund, at kvinderne ikke havde givet samtykke i forbindelse med hypnotisørens overgreb, som i to tilfælde bestod i egentlige voldtægter, og i flere tilfælde i at få en kvinde til at udføre oralsex på ham. I andre tilfælde var der tale om blufærdighedskrænkelse, da hypnotisøren har befølt flere kvinders kønsorganer uden på tøjet.

Se også: Hypnotisør sexmisbrugte 16-årig pige i sin klinik

Ved straffen blev der lagt vægt på antallet af overgreb og karakteren af dem, herunder at kvinderne havde opsøgt hypnotisøren med behov for hjælp, og at de under hypnosen var ude af stand til at modsætte sig overgrebene. Derudover blev der lagt vægt på kvindernes unge alder.

Hypnotisøren blev ved dommen frakendt retten til at beskæftige sig med børn og unge under 18 år og at tage piger og kvinder i behandling.

Den 43-årige hypnotisør, som har været på fri fod under sagen, blev varetægtsfængslet efter domsafsigelsen. Han valgte at anke dommen og kærede bestemmelsen om varetægtsfængsling.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere