I chok: Tysk top-politiker fundet dræbt i sin have

Den tyske regeringspræsident i Kassel, Walter Lübcke, blev søndag fundet død i sin have. Politiet er stadig på bar bund

Walter Lübcke i sommeren 2018. Foto: Ritzau Scanpix
Walter Lübcke i sommeren 2018. Foto: Ritzau Scanpix

Tysklands største parti er i chok.

Søndag blev top-politikeren Walter Lübcke fundet død i sin have, og politiet arbejder fortsat på at finde ud af, hvad der er sket.

Ifølge tyske Bild blev den 65-årige regeringspræsident i Kassel fundet med et skud i hovedet. Derfor har efterforskerne arbejdet intenst på stedet siden søndag aften, men de ønsker ikke at kommentere oplysninger om, at top-politikeren er blevet skudt.

De holder fortsat kortene tæt ind til kroppen, mens kriminalteknikerne arbejder.

En talsmand for partiet har dog bekræftet, at den døde mand i haven er Walter Lübcke.

- Vi er dybt chokerede over vores vens pludselige dødsfald. Han var en mand, der byggede bro, og det var han en af de bedste til, skriver ministerpræsident i den tyske delstat Hesse, Volker Bouffier, og gruppeformanden i samme stat, Michal Boddenberg, i en erklæring.

Også Mark Weinmeister er rystet over sin vens dødsfald.

I Tyskland findes der regeringspræsidenter i flere af de tyske delstater. Ministerpræsidenten udpeger regeringspræsidenten, der har en koordinerende rolle i forholdet mellem delstatsregeringen og de lokale myndigheder.

I dag er det kun de store delstater som Baden-Württemberg, Bayern, Hessen og Nordrhein-Westfalen, der har en regeringspræsident.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere