I dag falder dommen i Kvissel-sagen

40-årige Tine Rømers mordere - datteren og hendes ven - får deres straf i dag

40-årige Tine Rømer blev dræbt med en lang kokkekniv ført af hendes datter og dennes irakiske kæreste i fællesskab - det afgjorde Retten i Hjørring torsdag. (Foto: Facebook)

Dommen vil lyde på fængsel, når den 16-årige Lisa Borch og hendes 29-årige ven, Bakhtiar Mohammed Abdulla, senere i dag får rettens straf for knivmordet for et år siden på Lisas mor  40-årige mor Tine Rømer i Nordjylland.

I torsdags kendte seks nævninger og tre dommere ved byretten i Hjørring de to tiltalte skyldige i det blodige knivmord. Nævninger og dommere var alle enige om, at Lisa Borch og Bakhtiar M. Abdulla i fællesskab havde dræbt Tine Rømer med op mod 20 dybe knivstik i hendes soveværelse i Kvissel ved Frederikshavn.

Krimi Nu er 16-årige Lisa blevet kendt skyldig i drab

Dømt efter anklageskriftet
Dermed er de dømt efter anklageskriftet - lige bortset fra et enkelt punkt, hvor tiltalen llød på, at det skete på opfordring fra den dræbtes datter. Den del finder retten ikke bevist.

Men at Lisa Borch og Bakhtiar Abdulla  natten til 9. oktober sammen gik op ad trappen til Tine Rømers soveværelse medbringende en lang, slank udbenerkniv, er der beviser for.

Retten slår også fast, at begge de dømte har deltaget i knivstikkeriet, der i to tilfælde perforerede Tine Rømers hjerte og skar den nederste del af hendes ene lunge over.

16-årige Lisa Borch er nu - sammen med sin 29-årige ven - dømt for drabet på sin mor. Et drab, der kunne
have været undgået, mener Karen Thisted.
Privatfoto Meninger Karen Thisted om drabsdømt teenager: Stakkels pige!

Drabet var kulminationen på længere tids voksende spændinger i hjemmet på Kvisselvej ved Frederikshavn, hvor den 15-årige pige lå i evige skænderier med sin mor om sin færden i indvandrermiljøet i Frederikshavn.

Begge de tiltalte har under retssagen bedyret deres uskyld, men dels er de blevet fældet af tekniske beviser, og dels har den 29-årige iraker flere gange tilstået drabet i lukkede retsmøder under efterforskningen. Tilståelser han nu uden held har forsøgt at trække tilbage.

Lisa får ungdomsrabat
Siden drabet har den nu 16-årige Lisa Borch på grund af sin unge alder været anbragt på en lukket institution for unge kriminelle. Da hun ved domsafsigelsen i dag fortsat er under 18 år, vil hun få 50 procents rabat på afsoning af den frihedstraf, som retten højst sandsynligt vil idømme hende.

Vennen Bakhtiar M. Abdulla derimod får ingen rabat. Når han til sin tid har udstået sin frihedsstraf, vil han blive udvist til sit hjemland, Irak.

Efter domsafsigelsen i dag har de dømte to ugers betænkningstid med hensyn til anke til Vestre Landsret. Vælger de at anke, skal hele sagen gå om ved et nyt nævningeting i landsretten med deltagelse af 12 nævninger

Tine Rømer Holtegaard blev dræbt med omkring 20 knivstik på overkroppen. (Privatfoto) Krimi Kvissel-anklager: Aldrig oplevet så skiftende forklaringer

1 af 2 29-årige Bakhtiar og 16-årige Lisa Borch nægter sig skyldige, men er blevet fældet af tekniske beviser og tidligere tilståelser. (Facebook-foto)
2 af 2 40-årige Tine Rømer blev dræbt med en lang kokkekniv ført af hendes datter og dennes irakiske kæreste i fællesskab. (Foto: Facebook)