I dag kommer de: 75 nye ATK-biler

I dag bliver 75 nye ATK-biler taget i brug landet over

I fartgrænsernes navn bliver 75 nye ATK-biler i dag taget i brug på landets veje. Ifølge politiet har bilerne har til formål at forbedre trafiksikkerheden, imens har op imod 100.000 borgere involveret sig i grupper og sider på Facebook, der har til formål at advare mod de nye biler.

ATK står for automatisk trafikkontrol og antallet af ATK-biler stiger fra 25 til 100 på landsplan. For politiet handler oprustningen om mere sikkerhed på vejene.

- For høj hastighed er medvirkende årsag i cirka 40 procent af alle dødsulykker i trafikken. Og det er klart for mange. I 2014 blev 170 personer dræbt i trafikken, siger Frank Mathiessen, Nationalt Trafikberedskab under Rigspolitiet.

- Skal man være ekstra opmærksom i dag?

- Det skal man jo altid, men der vil være flere fotobiler på vejen i dag, siger politikommissær Preben Ingemansen fra Fyns Politi til Ekstra Bladet.

112 - 27. jan. 2015 - kl. 14:58 TV: Her er politiets nye fotobiler

Massiv modstand
15.989 mennesker synes godt om Facebook-fællesskabet ’Fartkontrol Odense’. Her bliver der delt links, billeder og opdateringer om fartkontrol på Fyn. På siden skriver Michael Anker Andersen:

- ’Ud fra de billeder står fotovognene da ikke på trafikfarlige steder, så politiet er da fulde af løgn, når de fortæller, at de har kontrol på udsatte steder - det er og bliver en penge maskine og cheferne får bonusser’

Politiet indsætter 100 nye fotovogne, som denne,  fordelt over hele landet. Foto: Mogens Flindt Samfund - 31. jan. 2015 - kl. 13:31 Bilister i oprør mod fotovogne

Der findes flere sider og grupper på Facebook, der beskæftiger sig med fartkontrol og som advarer, når de ser en ATK-bil på landevejene.

- Vi holder aldrig bare tilfældige steder for at snuppe så mange som muligt og skovle penge ind til statskassen. Vi holder der, hvor vi kan løfte færdselssikkerheden ved at påvirke bilisternes adfærd til at lette trykket på speederen, siger Jørgen Andersen fra Fyn Politi i en pressemeddelse.

112 - 1. feb. 2015 - kl. 12:53 Her kan du møde ATK-bilerne i dag

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere