I dag vidner Nanna om sit livs mareridt

Nanna Skovmand og kæresten Mads Schøllhammer vidner i dag i retten om overfaldet på parret julenat

Ritzau live-blogger fra retssagen, der starter kl. 9.30. Følg live-dækningen under artiklen:

I dag skal 23-årige Nanna Skovmand og hendes kæreste, Mads Schøllhammer, 25, som begge brutalt blev overfaldet og mishandlet julenat, vidne mod de fire unge mænd i alderen 16 til 19 år, som er tiltalt for det brutale overfald på parret ud for deres hjem på Vesterbro.

De fire unge, der alle nægter sig skyldige, er tiltalt for at have mishandlet parret 'med utallige slag og spark, slået med en glasflaske, en kædelås samt med en wireelås.'

Ligeledes skal flere vidner til overfaldet afgive forklaring i retten i dag.

112 - 16. apr. 2015 - kl. 15:56 Tiltalt for overfald på Nanna: Grinede i retten

Det er tredje retsdag i Københavns byret, men fordi dommen efter fem retsdage først forventes at falde den 4. juni, er alle fire tiltalte blevet løsladt inden retssagen.

Ifølge anklageskriftet begyndte overfaldet på Nanna Skovmand og hendes kæreste cirka klokken 00.10 i Kongshøjgade på Vesterbro i København natten til juledag 2014 med at Mads Schøllhammer fik et kraftigt slag i hovedet med en glasflaske, der splintredes.

Se også: Nu skal Nannas voldsmænd i retten

Derefter fik han flere slag i hovedet med en kædelås og en wirelås, og de tiltalte gav ham 'utallige slag og spark i hovedet og på kroppen'- stadig ifølge anklageskriftet.

Ifølge anklageskriftet blev overfaldet begået af de fire tiltalte 'i forening med hinanden og mindst en anden medgerningsmand'.

Mads Schøllhammer faldt omkuld, men de tiltalte fortsatte med at slå ham i hovedet og på kroppen med knytnæver og kædelåsen, og de sparkede ham ifølge anklageskriftet på kroppen og i hovedet.

Derefter væltede de fire unge, ifølge tiltalen Nanna Skovmand omkuld og tildelte hende 'adskillige slag' i hov det med kædelåsen.

Se også: Fortroligt notat: Volds-sigtede unge nægtede at modtage hjælp

Ved overfaldet gik det særligt voldsomt ud over Nanna Skovmand, der fik flere tænder slået løse og blev syet med 16 sting.

De fire unge nægter sig skyldige, men den kun 16-årige, der har været varetægtsfængslet i surrogat hjemme hos sine forældre, så han har kunnet passe sin skole, har nægtet at udtale sig i retten.

En 19-årig har tidligere siddet varetægtsfængslet som den femte gerningsmand i overfaldet, men han blev løsladt i begyndelsen af marts, og der bliver ikke rejst tiltale mod ham.

Ekstra Bladet følger retssagen.

Ritzau live-blogger fra retssagen, der starter kl. 9.30. Følg live-dækningen her:

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere